Pædagogisk kvarter

Epizode

• 142. Børn mærker, om du har dem på sinde. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge 18.06.2026 19min

  ”En god relation, det er der, hvor der er et grundlæggende positivt mønster af positive følelser og forventninger og nogle gode samspil.”Sådan siger Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om relationer mellem børn og voksne – og om hvad der egentlig kendetegner en god relation.For hvornår opstår en relation? Kan man skabe gode relationer til alle børn? Og hvad gør man som fagperson, når relationen bliver præget af irritation, negative forventninger eller gentagne konflikter?Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om relationskompetence og om de små samspil, der over tid bliver til relationer.I programmet beskriver Louise Klinge, hvordan relationer ikke opstår på én gang, men bygges gennem mange, små møder mellem mennesker. Et smil, et blik, et navn eller en oprigtig interesse kan være med til at skabe positive forventninger og tillid.Samtidig peger hun på, at relationer ikke er statiske. Også relationer, der er præget af frustrationer eller negative mønstre, kan ændres.“Vi kan altid nå derhen, fordi hvis der har været negative samspil eller negative forventninger, så kan vi justere på det, og så kan vi ændre relationen,” siger Louise Klinge.Lyt med og få et indblik i, hvordan relationer opstår, hvorfor de er afgørende for børns trivsel og udvikling, og hvordan små handlinger kan gøre en stor forskel i mødet mellem børn og voksne.Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker.  Hun er også forfatter til en række bøger. Hun sidder desuden i Børnerådet og i styregruppen af Skole i morgen, og er en del af forskernetværkene NO!SE.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 141. Når børn skal udvikle sig, har de brug for at være trygge. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge 04.06.2026 19min

  ”Der er virkelig mange misforståelser ude at gå i debatten om børnesyn. Og ret frustrerende misforståelser, fordi der kommer til at ske nogle polariseringer ud fra noget, som ingen rigtig mener.”Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om det såkaldte nye børnesyn – og om misforståelserne i debatten.For er børnesynet overhovedet nyt? Betyder det, at børn bare skal have lov til at gøre, hvad de vil? Og hvorfor er debatten om børn, opdragelse og pædagogik blevet så polariseret?Programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om et børnesyn, som mange forbinder med nyere pædagogiske strømninger, men som ifølge Louise Klinge bygger på tanker om mennesker, læring og udvikling, der kan spores flere tusinde år tilbage.“Når mennesker gør noget, der er uhensigtsmæssigt, så er det, fordi der er nogle behov, der ikke er blevet dækket, eller nogle færdigheder, der ikke er blevet udviklet,” siger hun.Louise Klinge gør op med forestillingen om, at et ressourceorienteret børnesyn handler om manglende grænsesætning eller om at lade børn gøre, hvad de vil.“Alle mennesker kommer indimellem til at gøre noget, som er virkelig uhensigtsmæssigt, og der skal helst være nogen, der hjælper med at stoppe dem,” siger hun.I programmet taler Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge om, hvorfor modstanden mod børnesynet kan vokse i en tid, hvor mange lærere og pædagoger oplever stigende afmagt, flere børn i mistrivsel og mangel på ressourcer.“Det er en lavthængende frugt. Men det er en meget giftig frugt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen om tendensen til at forklare problemerne med børnenes manglende vilje eller forældrenes manglende grænsesætning.Lyt med og få et indblik i, hvad et moderne børnesyn egentlig bygger på. Og hør, hvorfor Louise Klinge mener, at meget af den aktuelle debat handler om noget, som ingen reelt argumenterer for.Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker.  Hun er også forfatter til en række bøger. Hun sidder desuden Børnerådet og i styregruppen af Skole i morgen, og er en del af forskernetværkene NO!SE.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
• 140. Vi skal gå den smukke omvej i samtalen om de store følelser. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau 28.05.2026 19min

  Nogle gange kan det give noget mere at tage en omvej. Eksempelvis når omvejen er smukkere og giver flere indtryk på turen. Det er sådan, vi skal tænke det, når børn ind i mellem pludselig taler om noget helt andet – midt i den alvorlige samtale.Det fortæller Susanne Schwartau i denne uges ”Pædagogisk kvarter”. Hun kalder det ”Marguerite-ruten”, når børn ofte tager de små omveje i samtaler om store følelser.For hvad betyder det, når et barn pludselig begynder at tale om fodbold, fjolle, bliver stille eller skifter emne midt i en sårbar samtale? Er barnet færdigt med samtalen – eller er der noget andet på spil?Det taler programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen med Susanne Schwartau om i tredje afsnit af temaet om børn og store følelser.Ifølge Susanne Schwartau er de små omveje i samtalen ofte barnets måde at regulere sig selv på.“Det kan simpelthen være, at de har brug for lige at regulere sig selv. Tænke: Puha, jeg skal lige kunne trække vejret,” siger hun.I programmet beskriver hun, hvordan voksne let kan komme til at tro, at barnet forsøger at undgå emnet eller spilde tiden. Men ofte sker der noget vigtigt i de små afstikkere.“Der var nogle børn, hvor jeg opdagede, at jeg fik informationer på Marguerite-ruten, som jeg aldrig ville have fået inde i selve temaet,” siger Susanne Schwartau.Samtalen handler også om, hvordan børn har brug for at mærke kontrol og tryghed i svære samtaler – og hvordan voksne kan blive bedre til at følge barnets spor i stedet for at presse samtalen fremad.“Vi kan ikke forcere noget, og vi skal huske, at nogle gange ligger al værdien i mellemrummene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Lyt med og få et indblik i, hvorfor de små omveje i samtalen nogle gange er det, der gør, at børn tør vende tilbage til det svære.Susanne Schwartau er socialpædagog, psykoterapeut, forfatter til bogen ”Fra tavshed til trivsel” og indehaver af selvindsigt.comAnja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Skriv dig op til vores nyhedsbrev
• 139. Vi skal blive lidt længere, når børn taler om de store følelser. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau 21.05.2026 17min

  “Vi voksne vil så gerne hjælpe børnene videre. Men det vigtigste er, at vi finder en måde at blive sammen med de her børn og deres følelser.”Sådan siger Susanne Schwartau i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor samtalen fortsætter om børn og store følelser – og denne gang med fokus på, hvordan vi faktisk taler med børn om det svære.For hvad gør man som voksen, når barnet bliver ked af det, vredt eller lukker i? Hvordan undgår man at hoppe direkte til at ville finde løsningen? Og hvordan bliver man længe nok i samtalen til, at barnet føler sig forstået?Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Susanne Schwartau om, hvorfor mange voksne hurtigt kommer til at aflede, forklare eller fikse – selv når intentionen er omsorg.“Det er ikke sikkert, man mærker det. Det er simpelthen noget, man beslutter sig for. At man tænker: Jeg ved, at jeg kan have lyst til at gå i fikser-mode. Så ergo er det en bevidst beslutning at sige: Jeg bliver her lige nu,” siger Susanne Schwartau.I programmet fortæller hun også om det, hun kalder at “folde samtalen ud”. Altså at blive ved med at være nysgerrig på det, barnet fortæller, i stedet for hurtigt at tro, man har forstået problemet.Lyt med og få et indblik i, hvordan voksne kan blive mere nærværende og nysgerrige i samtaler med børn, og hvorfor det nogle gange vigtigste ikke er at løse problemet, men at blive i følelsen lidt længere.Susanne Schwartau er socialpædagog, psykoterapeut og forfatter til bogen Fra tavshed til trivsel.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 138. Hvorfor er det så svært for mange voksne at tale med børn om store følelser? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau 18.05.2026 17min

  “Mange siger, at det er fordi, de ikke vil gøre barnet ked af det. Men i virkeligheden kan der også ligge noget i, at jeg ikke vil gøre mig selv ked af det.”Sådan siger Susanne Schwartau i denne uges “Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om, hvorfor mange voksne har svært ved at tage samtalerne med børn og unge om store følelser.For hvad er det egentlig, der sker i os voksne, når børn bliver kede af det, vrede eller sorgfulde? Hvorfor får vi lyst til at trøste hurtigt, fikse problemet eller tale udenom det svære? Og hvad betyder det for barnet, når de voksne ikke tør blive i følelsen sammen med dem?Det taler Susanne Schwartau med Anja Kristine Hvidberg Olsen om med udgangspunkt i bogen “Fra tavshed til trivsel”, som hun for nylig har udgivet.Ifølge Susanne Schwartau handler voksnes berøringsangst ofte ikke kun om barnet, men også om de følelser, der bliver vækket i dem selv.I programmet beskriver hun, hvordan børn typisk reagerer på to måder, når voksne forsøger at lukke følelserne ned eller hurtigt fikse dem. Nogle børn skruer op for følelserne for at blive hørt. Andre lukker helt ned.“De kan simpelthen tænke: Okay, jeg var for meget. Eller mine følelser var for meget,” siger Susanne Schwartau.Hun fortæller, hvordan man som voksen kan begynde med sig selv og blive mere opmærksom på egne følelser og reaktioner, hvis man skal kunne være trygt sammen med børn i det svære.Lyt også til program 106, hvor Susanne Schwartau fortæller sin egen historie om, da hun som barn blev anbragt. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• Pædagogerne skal tage magten over faget tilbage. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bent Madsen (Genudgivelse) 07.05.2026 17min

  Pædagogerne var nogle af velfærdssamfundets frontløbere for 40-50 år siden. Pædagogikken var et magtfuldt fag, der var med til at forme samfundet, og det skabte en enorm energi og selvtillid til det pædagogiske fag. Den magt skal pædagogikken erobre tilbage, mener Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.  Bent Madsen mener, at pædagogikken bør fylde langt mere i samfundsdebatten, fordi den ifølge ham rummer svar på en lang række af de udfordringer om ikke mindst mistrivsel, som samfundet har i dag.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og cand.pæd. i pædagogisk psykologi samt forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
• Ned med tempoet. Hvorfor skal pædagogik gå så stærkt? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bent Madsen (genudgivelse) 30.04.2026 20min

  ”Vi behøver ikke flere forskningsprojekter, der beviser, at hvis pædagogik skal lykkes, så skal der være tid, rum og kontinuitet til at skabe tillid og tryghed. Det har pædagoger sagt hele tiden.” Sådan siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion.  Han ser at tempoet er blevet skruet alt for højt op for børn og unge, og hvor mål i dagtilbud og skole mere handler om at nå noget inden for en bestemt tidsramme end at børnene trives.Hvad det opskruede tempo betyder for børnene, taler Bent Madsen om sammen med programmets faste medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen.Anja ser en fare for at de mange krav om hastighed også får aftryk på den pædagogiske hverdag, hvor man risikerer at sætte kerneopgaven til side for at nå de mange mål, som er udstukket administrativt. Så hvordan kan vi selv sænke tempoet for os selv og børnene?Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
• 137. Alt det, vi giver opmærksomhed, får vi mere af. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Tina Emborg Sørensen 23.04.2026 20min

  ”Når vi leder efter det, der lykkes, begynder det at vokse,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.I denne uges ”Pædagogisk kvarter” handler det om det ressourceorienterede børnesyn – og hvad der sker, når pædagoger bevidst retter blikket mod det, børnene kan, i stedet for det, de ikke kan.Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, taler med Tina Emborg Sørensen, der er pædagogisk leder i Dagtilbuddet Akkaleje i Roskilde Kommune.Her arbejder de målrettet med at se børn som ressourcefulde – også når noget er svært.“Vi insisterer på at få øje på, at børn er ressourcefulde. De ved ret meget om sig selv og kommunikerer på mange måder – også når det ikke er med ord,” siger Tina Emborg Sørensen.Når de voksne ændrer blik, ændrer det også dynamikken i børnegruppen. Børnene begynder i højere grad at få øje på hinandens styrker – og deres egen betydning i fællesskabet, fortæller Tina Emborg Sørensen.“Børn får øje på ressourcerne i hinanden og i sig selv. At de faktisk kan være betydningsfulde for andre børn,” siger hun.Men det kræver en vedvarende indsats. For i en travl hverdag, hvor konflikter opstår, og tempoet er højt, kan det være lettere at reagere på det, der går galt, end at blive nysgerrig på det, der ligger bag.Ifølge Anja Kristine Hvidberg Olsen spiller de voksne en afgørende rolle i, hvordan børn bliver set – både af sig selv og af hinanden.“Børnene kigger på os. De aflæser, hvad vi synes om det enkelte barn. Det er sådan, status bliver skabt i børnegruppen,” siger hun.I episoden får du også et konkret indblik i, hvordan man kan arbejde ressourceorienteret i praksis. Også i de situationer, hvor noget er svært.“Vi vokser alle sammen, når nogen kigger på os med gavmilde øjne,” siger Tina Emborg Sørensen.Lyt med og få et indblik i, hvordan et ressourceorienteret børnesyn kan styrke både relationer, fællesskaber og børns oplevelse af sig selv.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 136. Vi skal turde følge vores pædagogiske dømmekraft. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Karina Kejlstrup 16.04.2026 20min

  ”Alle børn har ikke det samme behov. De er forskellige, og så skal vi også gøre pædagogikken forskellig”. I denne uges ”Pædagogisk kvarter” handler det om at følge sin intuition og pædagogiske dømmekraft – og hvordan man så lykkes med det i en presset og travl hverdag. Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, taler med Karina Kejlstrup, der er pædagogisk leder i Dagtilbuddet Nordstjerne, som er et dagtilbud i Roskilde Kommune.”Vi skal som pædagoger turde følge den intuition, der opstår omkring et barn. Vores dømmekraft bliver vigtig, fordi vi ofte står og skal tage hurtige beslutninger,” siger Karina Kejlstrup, der har fravalgt faste pædagogiske tilgange eller metoder og i stedet vil fremme den enkelte pædagogs dømmekraft.Når pædagogikken ikke ligger fast i én metode, bliver det afgørende, at medarbejderne kan justere undervejs – og at der er plads til at ramme ved siden af.“Man må gerne fejle. Så har vi en dialog omkring det,” siger Karina Kejlstrup.Hun peger på, at en fleksibel pædagogik kræver psykologisk tryghed, stærke relationer mellem kolleger og en kultur, hvor man tør forstyrre hinandens praksis og hjælpe hinanden i situationen.I Dagtilbuddet Nordstjernen arbejder de blandt andet med korte faglige sparringer midt i hverdagen – det, de kalder gulvsparring – hvor små justeringer kan gøre en stor forskel.“Alle de der små justeringer i praksis, det gør en verden til forskel for barnet og for de voksne,” siger Karina Kejlstrup.Lyt med og få et indblik i, hvordan pædagogikken kan tilpasses det enkelte barn, og hvad det kræver at skabe en praksis, hvor faglig dømmekraft er det vigtigste redskab.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 135. Ser børnene sukkerskærm eller grøntsagsskærm? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og David Madsen 09.04.2026 20min

  Kan børne-tv være designet til at få børnene til at gøre noget, der er imod deres egne interesser?Ja, det kan det, fortæller psykolog David Madsen, der som psykolog arbejder med digital afhængighed og hjælper børn, unge og voksne til en bedre balance mellem det digitale og det analoge liv.Han fortæller i podcasten ”Pædagogisk kvarter”, hvordan børneindhold er designet til at fastholde børnene klinet til skærmen ene og alene for at udnytte deres skærmforbrug til kommercielt formål, der blandt andet handler om at høste en masse data, som bruges til at ramme dem med annoncer.“Der er dele af teknologien, som er bygget op omkring en markedslogik, hvor de tjener deres penge på vores tid og opmærksomhed,” siger David Madsen.Programmet er det tredje i en lille trilogi, hvor David Madsen taler med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen om behovet for, at vi sætter langt mere fokus på brugen af sociale medier og skærme i både hjemmet og dagtilbuddet.For David Madsen er det ikke skærmen i sig selv, der er problemet. Det er indholdet. Og han skelner derfor mellem det, han kalder “sukkerskærm” og “grøntsagsskærm”.Mens grøntsagsskærmen kan understøtte relationer, fordybelse og udvikling, er sukkerskærmen kendetegnet ved indhold, der er designet til at fastholde opmærksomhed længst muligt – også selvom det ikke er i barnets interesse.Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil, når børn fastholdes på skærmen – og hvordan voksne kan være med til at give dem noget af friheden tilbage.David Madsen er psykolog i psykolog- og lægehuset Dabeco. Han har desuden en efteruddannelse i Acceptance and Commitment Therapy.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 134. Når vi får styr på skærmforbruget, får børnene friheden tilbage. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og David Madsen 02.04.2026 19min

  “Der er rigtig meget, der bliver taget fra os i den her teknologiske tidsalder. Når man får styr på det her, så giver man friheden tilbage til forældrene, til forældreskabet, til børnene.”Sådan siger psykolog David Madsen i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, der handler om de voksnes skærmbrug, og hvad det betyder for børn og for det pædagogiske arbejde i dagtilbud.Gæst i programmet er igen David Madsen, der arbejder med digital afhængighed og snart udkommer med bogen Koordinater, der netop handler om at sætte retning for børn og unge i en digital verden.I en samtale med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller han, at det ikke kun handler om børnenes skærmtid. Det handler i høj grad om de voksnes.For når opmærksomheden flyttes fra barnet til skærmen, kan det få betydning for både tilknytning, tryghed og sprogudvikling.Selv korte afbrydelser i kontakten kan mærkes – og det er ikke kun et spørgsmål om hjemmet, men også om hverdagen i dagtilbuddet.“Det her, det er fra vugge til grav,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og peger på, at mennesker er dybt afhængige af kontakt og nærvær.Og skærmen er ikke neutral, når den er til stede i dagtilbuddet. Heller ikke selvom den bruges som arbejdsredskab.“For børn er det ikke en arbejds-iPad. De ser jo et underholdningsunivers,” siger David Madsen.Begge peger på, at pædagoger har en vigtig rolle både i at skabe tydelige rammer i dagtilbuddet og i at gå i dialog med forældre om børns digitale liv.Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil i de små øjeblikke af kontakt. Og hør, hvorfor arbejdet med skærme i virkeligheden også handler om at give tid, nærvær og frihed tilbage til børn og voksne.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Link til det kursus, som David Madsen omtaler.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 133.“Er det børnene, der bruger teknologien. Eller er det teknologien, der bruger børnene?” Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og David Madsen 26.03.2026 20min

  “Det er vores liv. Men det er også en barndom, det er et småbørnsliv, og det er et forældreskab.”Sådan siger psykolog David Madsen i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, hvor vi ser nærmere på, hvad sociale medier og digitale vaner betyder for børn – og for det pædagogiske arbejde i dagtilbud.Gæst i programmet er David Madsen, der som psykolog arbejder med digital afhængighed og hjælper både mennesker og kommuner med at skabe bedre balance mellem det digitale og det analoge liv.I afsnittet peger han på, at børn i dag vokser op i en virkelighed, hvor deres opmærksomhed konstant bliver udfordret af teknologier, der er designet til at fastholde den.“Er det os, der bruger teknologien, eller er det teknologien, der bruger os?” spørger David Madsen, der mener, at man også som pædagog er nødt til at forholde sig til børnenes digitale liv.For pædagoger får det nemlig helt konkrete konsekvenser i hverdagen, fortæller David Madsen. Børn kan have sværere ved at finde ro, ved at indgå i relationer og ved at fastholde opmærksomhed, fordi de er vant til konstant stimulation fra skærme.“Relationer og det bærende i dem, det er jo vores nærvær,” siger programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.David Madsen udfordrer forestillingen om, at skærmen kan fungere som en pause i dagtilbud eller hjemme.“Ipad-pausen, det er simpelthen noget, vi er nødt til at tage ud af vores vokabular,” siger David Madsen.Skærmen skaber nemlig ikke ro, selvom vi måske forledes til at tro det, når vi ser på børnene.I stedet kan den ydre ro nemlig dække over og forstærke indre uro.Samtalen peger samtidig på en risiko for, at børn kan gå under radaren. For når et barn sidder stille foran en skærm, kan det se roligt ud – men det betyder ikke nødvendigvis, at barnet trives.Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil for børn, når skærmen fylder en stor del af børnelivet. Og hvordan det påvirker pædagogers arbejde med relationer, opmærksomhed og trivsel i dagtilbud.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 132. Fra kursus til kultur: Når Marte Meo bliver en fælles metode. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Marianne Morsing Hansen 19.03.2026 18min

  Hvad sker der, når pædagoger oplever, at det, de gør, faktisk virker?I denne uges ”Pædagogisk kvarter” taler dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen med Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan hun har arbejdet målrettet med at implementere Marte Meo i fire dagtilbud.I Dagtilbud Vest i Varde Kommune, hvor Marianne Morsing Hansen er leder, begyndte arbejdet med Marte Meo med få medarbejdere på kursus. Men hurtigt skete der noget. Motivation og nysgerrigheden spredte sig i takt med, at medarbejderne så, at det virkede.Flere af kollegerne ville også med. Og metoden voksede fra enkeltstående forløb til en fælles faglig tilgang.Alle medarbejdere skal i dag igennem en grunduddannelse i Marte Meo og med støtte fra en særlig intern Marte Meo-konsulent, der arbejder tæt på praksis, har de skabt en hverdag, hvor medarbejdere får konkrete redskaber – og hurtigt kan se effekten i samspillet med børnene.Sammen med vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Marianne Morsing Hansen om, hvordan motivationen opstår, når man lykkes, hvordan det kan sprede sig i en organisation – og hvad det kræver af ledelsen at holde fast.Programmet er en fortsættelse af sidste uges program, der fortæller mere om metoden Marte Meo.Marianne Morsing Hansen er dagtilbudsleder for Dagtilbuddet Vest i Varde Kommune.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 131. Sådan løftede de trivslen hos børn og medarbejdere. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Marianne Morsing Hansen 12.03.2026 19min

  ”Vi ser en effekt hos barnet meget, meget hurtigt.”Sådan siger dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”.Sammen med programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen sætter hun spot på metoden Marte Meo og dens betydning for kvaliteten i dagtilbud.Marianne Morsing Hansen er dagtilbudsleder for Dagtilbuddet Vest i Varde Kommune. Det vil sige, at hun er leder for i alt fire dagtilbud.Da hun trådte til for seks år siden, var der behov for at løfte kvaliteten. Og Marianne Morsing Hansen valgte at arbejde systematisk med Marte Meo i de fire dagtilbud.Marte Meo er en videobaseret analysemetode, hvor pædagoger filmer korte situationer fra hverdagen – for eksempel en spisesituation eller en leg – og analyserer samspillet mellem barn og voksen for at få øje på, hvad der allerede virker i relationen.“Marte Meo betyder ved egen kraft, og meget kort så er det en videobaseret analysemetode, som handler om at få øje på alt det, vi lykkes med i samspillet, men i virkeligheden også hvad det er, der er børnenes udviklingsbehov,” forklarer programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.Marianne Morsing Hansen fortæller, at arbejdet med metoden hurtigt gav effekt og styrkede kvaliteten i arbejdet med børnene. Og det samme har Anja Kristine Hvidberg Olsen oplevet flere steder.“Det er ret vildt, hvor hurtigt der sker konkret ændring i praksis, som vi kan se,” siger hun.I Dagtilbuddet Vest bruges videooptagelserne blandt andet i situationer, hvor medarbejderne oplever, at relationen til et barn er udfordret. Her kan analysen hjælpe med at få øje på små justeringer i samspillet, der kan styrke kontakten mellem barn og voksen.“Det er den voksne, der skal justere sig i forhold til barnet,” siger Marianne Morsing Hansen, der også fortæller om den skepsis, mange medarbejdere kan føle i starten, når kameraet bliver taget frem – og hvordan og hvorfor den hurtigt forsvinder.Lyt med og hør, hvordan Marte Meo gav pædagoger i Dagtilbuddet Vest i Varde et skarpere blik for samspillet med børnene. Og hvordan små justeringer i den voksnes måde at møde barnet på kan skabe mærkbare forandringer i hverdagen.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• Forurener du med dine følelser? Med Rikke Østergaard og Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse) 05.03.2026 18min

  ”Det er jo en form for en forureningstilstand. At man kan gå ind i et rum og simpelthen mærke, at der er dårlig stemning. Og det smitter. Så hvis man er i rummet længe nok selv, så ender man med at blive smittet af det. Sådan siger Rikke Østergaard i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor emnet er følelsesforurening og hvordan vi kan rense og rydde op i den. "Vi bliver nødt til at se det som en egentlig forurening, som et olieudslip. Ikke at vi skal finde ud af, hvor det stammer fra nødvendigvis, men vi bliver nødt til at se det som, at det er forurenet, og det kan vi faktisk rense og rydde op i, og gøre noget ved,” sige Rikke Østergaard. Rikke Østergaard er sociolog. Hun bøgerne ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben” og  ”Befri Preben … og få en fest på arbejdet igen”.Sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Rikke Østergaard mere om, hvordan følelser kan forurene og smitte andre, og ikke mindst hvad vi så kan gøre for at undgå det.  Du kan finde mere om Rikke Østergaard og hendes bøger på hendes hjemmeside. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
• 130. Stop med kun at tale om hænder. Vi har brug for uddannede pædagoger. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Anja Marschall 26.02.2026 16min

  ”Der er nogle diskurser om, at enhver kan passe børn. Men det kan enhver ikke. For det er ikke pasning, der skal foregå i de danske dagtilbud. Det er understøttelse af menneskers udvikling.”Sådan siger lektor på pædagoguddannelsen ved Københavns Prof­essionshøjskole Anja Marschall i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, hvor hun sammen med programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen, sætter fokus på kvalitet i dagtilbud.Debatten om kvalitet handler nemlig alt for ofte blot om normeringer – og antallet af hænder – mener både Anja Marschall og Anja Kristine Hvidberg Olsen.For hvad er det egentlig, der skaber kvalitet i små børns hverdagsliv? Og hvorfor er det utilstrækkeligt kun at tale om “flere hænder”?Samtalen giver lytteren gode argumenter til at imødegå udsagnet om, at en voksen er en voksen.For pædagogik handler ikke blot om tilstedeværelse, men om faglighed, refleksion og evnen til at forstå børns udvikling, deltagelsesmuligheder og relationer.”Det skal ikke bare være voksne. Det skal være særlige voksne, som har en særlig viden om den opgave, de står overfor,” siger Anja Marschall.Anja Marschall og Anja Kristine Hvidberg Olsen uddyber, hvad uddannelse og faglighed betyder i praksis. Hvordan pædagoger læser situationer, understøtter fællesskaber og skaber deltagelsesmuligheder for børn.Også i hverdagens små øjeblikke, som ved måltidet, hvor pædagogik let kan blive erstattet af vaner og lydighedskultur.Hør også, hvad kontinuiteten betyder. Når voksne forsvinder, forsvinder relationer og viden om børnene – og det kan have konsekvenser for både tryghed, tilknytning og trivsel.Anja Marschall forsker blandt andet i små børns hverdagsliv, pædagogers faglighed og forældresamarbejde og er medforfatter til bogen ”Langsom pædagogik”.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 129. Hvad er langsom pædagogik? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Anja Marschall 17.02.2026 19min

  ”Vi skal tilbage til alt det, som mennesker udvikler sig af og trives af. Og det kræver, at vi trækker tempoet ud af pædagogikken.”Sådan lyder det i ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” fra lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole Anja Marschall, der igen er gæst hos programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.Afsnittet er en fortsættelse af sidste uges samtale om tempo i dagtilbud. Denne gang handler det om modtrækket: langsom pædagogik.Langsom pædagogik handler ikke om at gøre ting i slowmotion eller om at lave mindre. Det handler om at skabe mulighed for fordybelse og nærvær i hverdagen.Og om de små, næsten usynlige justeringer, som kun kan finde sted, når pædagogen er nærværende og fuldt til stede.”Det er ikke en metode. Det er et fagligt ståsted,” understreger Anja Marschall.Hun giver eksempler på, hvordan et lille pædagogisk greb hjælper et barn ind i en leg sammen med andre børn uden at afbryde den. En situation, der viser, hvordan dyb faglighed og kendskab til børnene kan skabe nye deltagelsesmuligheder her og nu.Samtalen kredser også om behovet for at give hinanden lov til at være ”på børnene”, og om hvordan opgaver og roller kan fordeles, så nærværet ikke bliver det usynlige arbejde.Anja Marschall taler blandt andet om at strække tiden og rutinerne. Om at turde lade en god leg vare lidt længere. Og om små prøvehandlinger i hverdagen. Lyt med og hør, hvordan langsom pædagogik kan begynde i det små – og hvad der bliver muligt, når tid får betydning i børns hverdagsliv.Anja Marschall forsker blandt andet i små børns hverdagsliv, pædagogers faglighed og forældresamarbejde og er medforfatter til bogen ”Langsom pædagogik”.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. 
• 128. Når pædagogikken går for stærkt, taber både børn og pædagoger. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Anja Marschall 05.02.2026 18min

  Hvad sker der, når tempoet i pædagogikken bliver så højt, at hverdagen begynder at ligne ren afvikling?Det spørgsmål besvarer Anja Marschall i ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” med Anja Kristine Hvidberg Olsen som fast vært og ekspert.De taler om tempoet i dagtilbuddet. Om alle de opgaver, der er kommet til over tid, om dokumentation, læreplaner og planlægning, og om hvordan systemets tid kan komme til at trumfe børnenes tid.”Vi mister fokus på det, der egentlig er kerneopgaven i den pædagogiske praksis – de små børns hverdagsliv – når vi som professionelle bliver optaget af alt for mange andre ting end at være helt tæt på børnene. Så det er egentlig de helt små børn, der betaler prisen, men pædagogerne betaler selvfølgelig også en høj pris ved at have vældig mange opgaver, der peger i alle mulige retninger.” siger Anja Marschall, der peger på, at ansvaret ikke ligger hos pædagogerne, men er politisk.”Det handler om at få rykket ved nogle strukturer oppefra. Man kan sige, man prøver lidt med normeringerne, men det går ikke helt så godt og så hurtigt, som man havde håbet eller ønsket. Det kræver, at man politisk slækker lidt på den detailstyring, som vi har set igennem de seneste 25 år. At give pædagogikken tilbage til pædagogerne. For de ved godt, hvordan det skal foregå, og det er de uddannet til,” siger hun.Samtalen tager også fat på den sorg og afmagt, mange professionelle kan stå tilbage med, når de ved, hvad kerneopgaven er, men ikke får mulighed for at løse den i praksis.Og så handler den om sprækkerne: hvor kan der opstå små lufthuller i hverdagen, hvis man tør tale om tid, rutiner og organisering på nye måder?Medvirkende:Anja Marschall er lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og forsker blandt andet i små børns hverdagsliv og pædagogers faglighed. Hun har skrevet flere bøger, blandt andet Langsom pædagogik sammen med Crisstina Munck.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• Autonomi er vigtigt – men det skal være i en struktur. Med Jakob Lentz og Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse) 29.01.2026 17min

  ”Hvis man skal koge pædagogik ned til det allermest centrale og det, der virker, så skal vi sørge for, at de mennesker, vi arbejder med, oplever autonomi. Men det skal være i en struktur,” siger Jakob Lentz, der er uddannet lærer i år 2000, men siden 1995 har arbejdet med børn og unge med særlige behov i forskellige sammenhænge. Jakob Lentz er gæst i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om autonomistøtte. ”Vi kan ikke altid give reel autonomi, men vi kan prøve at skabe følelsen af autonomi. Det er det, der er det pædagogiske trick. Og når vi lykkes med det, så er vi godt på vej,” siger Jakob Lentz, der også er medforfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”, som han har skrevet sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen.I programmet fortæller de, hvorfor autonomi er vigtigt, og hvordan man kan arbejde med at skabe autonomi for børn i dagtilbud og skole.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk
• 127. Theraplay: Leg, der bygger relationer. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Connie Nissen 22.01.2026 20min

  Hvordan kan leg blive en vej til kontakt, regulering og tryghed?Det handler det om i ugens ”Pædagogisk kvarter”, hvor programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med ergoterapeut Connie Nissen om Theraplay, der er en legebaseret metode, der arbejder med relationer og udvikling gennem fire dimensioner: omsorg, engagement, struktur og passende udfordring.Connie Nissen fortæller, hvordan Theraplay handler om at dosere legen og være tæt på barnets signaler. Hvornår skal man blive i kontakten i fire sekunder – og hvornår i længere tid? Og hvordan skaber man små mikroøjeblikke, hvor barnet mærker nærvær og ro, uden at det bliver for meget?Et af Connie Nissens centrale budskaber i afsnittet er, at børn skal erfare, at voksne kan tage ansvar uden at gøre barnet forkert.I afsnittet kobler Connie Nissen Theraplay til sanseintegration, som hun har fortalt om i de to foregående afsnit. Og hun fortæller, hvordan leg, struktur og regulering hænger sammen og hvordan voksne kan justere både tempo, kontakt og rammer, så flere børn får mulighed for at være med.Lyt med og hør om Theraplay, og hvordan leg kan bygge relationer, skabe tryghed og give børn erfaringer med, at voksne kan lede med ro.Om de medvirkende:Connie Nissen er ergoterapeut med speciale i børn, sansemotorik og sanseintegration. Hun har gennem mange år arbejdet med børn, der har udfordringer med regulering, trivsel og deltagelse i fællesskaber, og hun underviser bredt i dagtilbud, skoler og på specialområdet.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. Programmet er udgivet af Socialt Indblik.