Transformator

Epizodai

• 
  Astrid forsker i læring: AI eroderer vores faglighed og fordummer vores børn 11.09.2026 33min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Astrid Galsgaard, teknopsykolog og blogger på ing.dk Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Ulrik Andersen, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator »Vi lærer ikke at cykle ved at læse om det. Vi må op på cyklen, falde, rejse os og prøve igen. Nogen kan bære cyklen op på bakken for os, men det lærer vi ikke at cykle af. Og dét er kernen i problemet med AI og læring: AI kan levere resultatet uden processen – men det er netop processen, den langsomme, ofte frustrerende kamp med et stof, der ikke vil makke ret, der former os.« Sådan skriver teknopsykolog Astrid Galsgaard i sin blog Teknopsykologens Briks her på sitet. Som forsker i menneskers relation til kunstig intelligens har hun i omfattende feltstudier set, hvad der sker for os som fagpersoner, når AI’en bliver en tæt samarbejdspartner. I denne uges Transformator fortæller hun om sine fund. En af overraskelserne herfra viser, at det slet ikke er angsten for at miste jobbet til en bot, der forfølger os ind i AI-alderen. Vi er bange for at blive overvåget. Men vi er især nervøse for, om vi som fagpersoner kan blive stillet til ansvar for beslutninger, når de helt eller delvist bygger på en algoritme, vi ikke forstår. Og for at gøre truslen mere nærværende, så vil samarbejdet med AI gøre det vanskeligere for os at tage beslutninger. Især for eksperter. For vi er i gang med at lægge alle de kedelige rutineopgaver over til AI’en. Men sagen er, at hvis ikke vi langsomt lærer os den komplekse faglighed ved at fuldføre de mange rutineopgaver, der ligger til grund for enhver kunnen, så kan vi ikke blive dygtige. Mennesker har brug for friktion. Det kan være i form af en kollega, der er uenig med os, eller en opgave, der er svær eller kedelig, og hvor vi føler lettelse og glæde, når vi har klaret den. Det er det, vi nu kan konturerne af i de nedtrykkende pisa undersøgelser, der udkom for den danske folkeskole i den forløbne uge. Hvis ikke man falder på cyklen nogle gange, så bliver man aldrig cykelrytter. Eller bare en cyklist, der klarer sig marginalt bedre end turister i den købenavnske trafik. Hør teknopsykologens diagnose af vores faglighed og vores børns evne til at lære i ugens Transformator, hvor vi også skal kåre ugens pletskud og ugens kortslutning.Links:Knap 200 nybyggede boliger skal rives ned i København: Læs forklaringen her | Ingeniøren Mærsk satser på 35 meter højt sejl: Magnus-effekten skal skubbe containerskibe frem | Ingeniøren Hvem snyder vi egentlig, når vi lader AI gøre tænkearbejdet for os? | Ingeniøren Digital Tech Summit | Denmark's largest expo on AI and digital transformation
• 
  Kvælstofkampen kører på både fakta og fup 03.09.2026 31min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Andreas Okholm, CEO KiteX Frederik Skovgaard, COO KiteX Live Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Frederik Marcher Hansen, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Det gik hårdt for sig under torsdagens afsluttende debat i Folketinget op til vedtagelsen af den nye gødskningslov, der skal bremse landbrugets udledning af kvælstof. Både inde i salen og udenfor på slotspladsen, hvor landmænd ankom i traktorkonvoj og grønne kasketter med påskriften FYRET AF STATEN. Egentligt er landspolitikernes sommerferie slet ikke slut. Men her var de indkaldt til den ekstraordinære og højlydte debat, fordi det juridiske fundament skulle på plads for at kunne vedtage loven med virkning fra 1. januar. Mange skarpe ord er faldet. Men mange falske eller bare fordrejede fakta er også drejet gennem spinmaskinerne. I denne uges Transformator samler vi lige op på, hvad der er op og ned i den her sag. Hvor meget forurener landbruget egentligt? Får vi nu rumænske indholdsfortegnelser på vores madvarer i køleskabet? Er det slut med danske gulerødder? Hvorfor kan landmændene ikke bare tage prøver på deres egen mark? Og hvad så nu? Vi skal også se på en meget lovende husstandsvindmølle, der lige nu står og snurrer DTU Risø Campus, og som snart kommer på markedet. For 165.000 kr. vil det være muligt indenfor en dag at købe og opstille en vindmølle på egen grund, der leverer 15.000 kWt årligt. Endelig introducerer vi et nyt element i Transformator. Vi skal kåre ugens pletskud og ugens kortslutning. Pletskud går til en god løsning på et reelt problem. Kortslutning går til en løsning, en dims eller et projekt, der bare er skudt helt ved siden af. Hør de første modtagere af de ædle priser.Links:Den bøjer i vinden som en flagstang: Ny dansk vindmølle kan stilles op på en dag | GridTech Lokale treparter har stadig vigtige opgaver foran sig: ‘Afgørende at få landbruget med igen’ | EcoTech Ministerium skød skævt med gasrør til Lolland: »Nu ser det endnu dummere ud« | Ingeniøren Magtfuld topfigur benægter »fadæse«: Milliarddyrt gasrør vil forløse grønt eventyr | Ingeniøren Forsker træt af landbrugets løgne på sociale medier: »Det provokerede mig helt vildt« | Ingeniøren Grønne bønder slår igen: »Man kan sagtens leve af et miljøvenligt jordbrug« | Ingeniøren Landbrugets kvælergreb løsnes, men havet må vente årtier på at trække vejret | Ingeniøren
• 
  Selvkørende biler er bare noget, vi leger 28.08.2026 38min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Thomas Djursing, journalist Ingeniøren Jeppe Findalen, journalist Ingeniøren Louise Olifent, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator I Disneys version af Pinocchio er det Den blå Fe, der gør trædukken uafhængig af dukkeføreren. Nu kunne han bevæge sig helt uden kontrol eller hjælp. Hvis de selvkørende biler skal opnå det samme inden for bare en overskuelig årrække, skal producenterne finde frem til feen. For selvom de fremviser biler, der kører omkring i diverse hovedstæder uden chauffør, så sidder der faktisk en skyggechauffør et eller andet sted i verden. Måske en teenager med rat og pedaler i Filippinerne. Selvom OpenAI’s topchef, Sam Altman, hævder at hade reklamer, så har han lige hældt dem ind i ChatGPT herhjemme. Firmaet påstår, at det ikke påvirker de svar, vi får. Men tør vi stole på algoritmens black box, mens vi sidder og fører personlige samtaler og prompts med sprogmodellerne? Fingeraftryk er ofte politiets vigtigste kriminaltekniske redskab, men de har svært ved at anvende dem, fordi det er lykkedes at slette koderne til titusindvis af fingeraftryk. Så nu kan mordere og voldtægtsforbrydere gå frit omkring, fordi en migrering af data ikke lige gik som planlagt. I denne uges Transformator ryster vi på hovedet af biler, advarer mod ChatGPT og undres over politiets hemmeligholdelse af egne fejl. Links:Omfattende fejl i politiets fingeraftryksregister - gerningsmænd kan være gået fri | Ingeniøren Efter afsløring af it-fejl hos politiet: Stikprøve gav match i 35 straffesager | Ingeniøren Tidligere drabschef kræver svar om it-fejl: Hvor mange sager har man misset? | Ingeniøren Fingeraftryks-sag skaber vrede på Christiansborg: »Retssamfundet fejler helt i øjeblikket« | Ingeniøren Minister går ind i fingeraftryks-sagen: Kræver redegørelse fra Rigspolitiet | Ingeniøren Skarp kritik af Rigspolitiet: Hemmeligholdt alvorlig fejl for tilsyn i mere end to år | Ingeniøren Politiet syltede sprængfarligt notat om fingeraftryks-fejl: »Fuldstændig vanvittigt« | Ingeniøren ‘Selvkørende’ biler er noget vrøvl: Fjernbetjente chauffører styrer med rat eller trykker på knapper | Ingeniøren Digital Tech Summit 2026 | Early Sign-up Teslas hovedpine – Robottaxien mister passagerer og kører på forkerte veje | Ingeniøren Robotterne når til Europa: Selvkørende taxaer ruller snart ud på Münchens gader | Ingeniøren Førerløse taxier i København skal granskes: »Vi skal ikke have en tilfældig gut med joystick, der styrer 40 biler« | Ingeniøren
• 
  Krænkerbrillen der ramte en shitstorm 21.08.2026 29min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren Mats Magnussen, it-journalist Ingeniøren Lucas Heide Brodersen, gymnasieelev I denne uges Transformator Sjældent har et nyt stykke elektronik mødt så heftig modvind fra start. Meta brillen blev ellers introduceret af firmaets topchef Mark Zuckerberg som den gadget, der skal overtage vores online liv, hvor mobiltelefonen i hans øjne er utilstrækkelig. I flere interviews fortæller han, at mobilen i fremtiden bliver i lommen eller derhjemme. Men nu bliver det sværere og sværere for Zuckerberg at holde armene i vejret, fordi brillen bredt set kritiseres for at udgøre en voldsom trussel mod privatlivets fred. Herhjemme er en reklamekampagne for brillerne hos Euroman og Eurowoman stoppet, mens influencerne Sus Wilkens og Cecilie Haugaard har valgt at slette deres reklameopslag på Instagram, betalt af Synoptik. Snart blev den bedre kendt som krænkerbrillen, stalkerbrillen, pervert glasses. En lang række britiske pubs, spillesteder og biografer har nu meldt ud, at de vil formene dem adgang, mens det norske datatilsyn overvejer helt at forbyde dem. Dette er kun starten på et nyt teknologikapløb, der for alvor skydes i gang når Apple og Google til efteråret planlægger at gå i markedet med deres smartglasses, der ligesom næste generation af Meta brillen vil være udstyret med display i brillen. Spørgsmålet er blot, om lovgivning og folkelig modstand vil begrave de nye gadgets, som det skete med Google første forsøg med en smartbrille, der blev trukket tilbage i 2015 efter en lignende modstand mod produktet, der dog også led af et klodset udseende og en alt for høj pris til almindelig konsum. Transformator har i denne uge taget brillen på næsen, testet mulighederne og sendt et kritisk blik igennem dem.
• 
  60 år gammelt sovjetisk panser hitter: Sendes til fronten i Ukraine 17.08.2026 27min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Allan Pedersen, ejer af Panzermuseum East I denne uges Transformator Det her er tungt, sovjetisk panser. I1967 var det østblokkens teknologiske spydspids. Et BMP-1 køretøj, der med en 73 mm-kanon på toppen kunne transportere otte infanterister til og fra frontlinjen, hver med sit eget lille periskop. Kampvognen kom heldigvis aldrig i kamp, fordi den kolde krig som bekendt tøede op. Men i dag er den i kamp ved den ukrainske front efter årtiers liv som museumsgenstand ved Panzermuseum East på Sydsjælland. Man skulle tro, at moderne kampvogne med radar, satellitforbindelse, nye kanoner og al den udvikling, vi har gennemført siden den kolde krig, nemt skulle kunne sætte et 60 år gammelt bæltekøretøj ud af spillet. Men i virkeligheden forholder det sig anderledes. Gammelt, analogt udstyr, der nemt lader sig reparere har vist sig at have et forspring, når først kampen er i gang, og tingene begynder at gå i stykker. På museet står en dublet til fremvisning, fuldt funktionsdygtigt, hvis vi lige ser bort fra kanonen, der er gjort ukampdygtig med en rille i løbet og en svejsning i bundstykket. Kom med ombord i BMP-1 i denne uges Transformator og kom med tilbage til den kolde krig, hvor atommissiler var rettet mod alle større danske byer, og hvor panser blev bygget til at holde.
• 
  Larver, flammer, vandmangel og AI over det hele - der er løsninger på sommerens hovedpiner 07.08.2026 36min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Michael Rothenborg, redaktør WaterTech Liv Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech Peter Christian Bech-Nielsen, redaktør Radar Morten Andersen, journalist Ingeniøren Gemini og Notebook AI skabt indledning I denne uges Transformator I første episode af Transformator efter sommerferien, ser vi på, hvordan vi i fremtiden løser de problemer, der stod øverst i sommerens hede. Skovbrande, larver, togkaos og en af de oversete - tæt på total vandmangel i København. Endelig skal vi lige have afsøgt grænserne for EUs nye lovgivning, der pålægger indholdsproducenter som Ingeniøren at deklarere, hvornår der anvendes AI til publikationerne.Links:Derfor stiger risikoen for vandmangel - især i hovedstaden | WaterTech Digital Tech Summit 2026 | Early Sign-up
• 
  Han er milliardæren, der vil leve evigt og nedbryde demokratiet. Flere danskere optræder i hans hemmelige netværk 25.06.2026 24min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Peter Christian Bech-Nielsen, tech korrespondent Ingeniøren I denne uges Transformator Han tror ikke på demokratiet, men på bystater styret af teknologifirmaer. Han er dybt religiøs, men går efter at leve evigt her på jorden. Han mener, at Greta Thunberg kan være antikrist. Han har fingrene dybt nede i de vestlige efterretningstjenester, og han optræder flittigt i Epstein-filerne. Han har mere end 20 mia. USD på kontoen. Han er Peter Thiel. Tysk-amerikansk tech-investor, iværksætter og politisk aktivist med direkte adgang til Trump og JD Vance. En mand med en kollossal indflydelse og - for de fleste demokratisk sindede mennesker - outrerede holdninger, der kan påvirke store beslutninger i regeringskontorerne. I den forløbne uge kom det ved et datalæk frem, at han sidder midt i et hemmeligt netværk med navnet Dialog, hvor repræsentanter for den globale politiske og teknologiske elite diskuterer globale udfordringer og opsigtsvækkende emner. For eksempel hvordan man starter en kult. Tre af navnene er danske.
• 
  Hvor skinner solen om en time? AI skal levere svaret til solcelleparker og havefester 19.06.2026 21min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Jesper Abildgaard Nielsen, vicepresident, Digitale produkter og Forretningsudvikling, Energinet Irene Livia Kruse, forsker i vejrmodeller, phd, DMI I denne uges Transformator I gamle dage havde vi store tunge turbiner på kraftværkerne, der kunne holde elnettet i balance, hvis forbruget pludseligt steg eller faldt. Men idag får vi størstedelen af vores el fra sol og vind - og her er der ingen hjælp at hente, hvis en sky pludseligt tager solen fra en stor solcellepark. Men hvis man nu kunne forudse alle skyer flere timer frem, så ville det være meget nemmere. Hør om fremtidens meterologi, hvor man med satellitter og AI kan forudse solens stråler med 10 minutters intervaller.
• 
  Generationen der ikke kender en verden uden internet og AI: Vi skal hjælpe dem til livet i den virkelige verden 11.06.2026 26min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Camilla Mehlsen, forfatter, ekspert i digital dannelse I denne uges Transformator Børn leger mindre i dag. De er blevet markant ringere til at koncentrere sig. De har sværere ved basale færdigheder i regning og skrivning. De føler sig mere ensomme. De har sværere ved at føre en almindelig samtale med øjenkontakt. Det kan i det hele taget virke som om, at vores yngste generationer er gået i bakgear, når det handler om at beherske de fundementale vilkår i et dansk ungdomsliv. Vi taler om de to seneste generationer, generation Z og generation Alpha. Z er født mellem 1995 og 2010. Generationen der er konstant online i web 2.0, onlinegaming og sociale medier. Alpha er født mellem 2010 og 2025. Generationen der ikke kender til en verden uden skærme overalt og hele tiden. Næste generation, født mellem 2025 og 2039, hedder Alpha. Og selv om de dårligt har lært at gå endnu, så kan vi være forvissede om, at AI og stemmestyring vil være absolut definerende for deres dannelse. Hvis ikke vi skal videreføre og sandsynligvis forstærke de kognitive vanskeligheder, Z og Alpha står med i dag, kræver det en helt anden indretning af det kompas til livet, vi tilbyder dem i dag. Det kræver, at vi underviser dem i kompetencer, vi indtil skærmenes altdominerende invasion tog for givet: Koncentration, kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning, kreativitet, kuriositet, karakterdannelse. De syv K'er kommer fra ekspert i digital dannelse, Camilla Mehlers, der er gæst i denne uges Transformator. Med sin bog Homo Futura slår hun til lyd for en ekstraordinær indsats, når det gælder digital dannelse hos de tre yngste generationer. Men vel også hos os alle, der i mere eller mindre grad kender til vigende evne til at koncentrere sig eller tænke ud af boksen. Syv K'er der meget vel kunne finde sin naturlige plads i næste uddannelses- og foleskolereform.
• 
  Sidste nyt fra fronten: Sådan vinder ukrainerne dronekampen 05.06.2026 35min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Emilie Berthelsen, erhvervs-ph.d., DTU Compute, Institut for Matematik og Computer Science Kjeld Jensen, lektor, SDU UAS Center I denne uges Transformator For godt et år siden gennemførte Trump den vildeste diplomatiske nedsmeltning i nyere tid lige midt i Det ovale Værelse. I direkte tv skældte han Zelenskyj hæder og ære fra. En af de ting, den amerikanske præsident vendte tilbage til et par gange, var en analogi om kortspil. »Du har ikke kortene på hånden,« lød det. Nu kommer det rolige gensvar. Ikke fra Zelenskyj selv, men fra hans ambassadør i Ukraine, Olga Stefanishyna. I CNN blev hun i den forløbne uge spurgt, om Ukraine i dag har nogen kort på hånden. »We print them,« lød svaret. Det er den kølige konstatering af, at Ukraine på USA’s anmodning i dag har en hel række firmaer til at hjælpe og rådgive den amerikanske hær, flåde og luftvåben i dronekamp og droneforsvar i den igangværende krig i Mellemøsten. Ukraine er lige nu den eneste, der kan kontrollere fremtidens krigsførelse. Kortene har skiftet hænder. En af forklaringerne skal søges i de første måneder af krigen mod de invaderende russiske tropper. Bryllupsfotografer og landmænd havde taget deres små droner med til fronten, og meget hurtigt viste de sig at udgøre et uvurderligt værktøj til indhentning af informationer om russiske troppebevægelser. I dag foregår udviklingen af droner i et tempo, hvor en ny generation af droner bliver forældet i løbet af få uger. Vi taler om innovation, der kun lader sig gøre under et kolossalt pres. I denne uges Transformator skal vi høre, hvordan det er gået så stærkt, og hvilke droner, der lige nu dominerer den ukrainske front. Og vi skal på besøg i det værksted, hvor de første danske droneoperatører lærer at bygge deres egne droner af krydsfiner, søm og skruer. For det handler ikke om at kunne styre dronen. Det handler om at forstå dronens enkeltdele og software for løbende at kunne tilpasse dem situationen.
• 
  Find elbilen for dig: Ung iværksætter bygger bilguide med AI 29.05.2026 32min

  I denne uges Transformator Elbilmarkedet er gået amok. Mere end ni ud af 10 biler, der sælges i dag, er en elbil. Og har man det mindste forstand på biler, falder spørgsmålet med statsgaranti ved de fleste sammenkomster: »Hvad skal jeg vælge - der er efterhånden så mange modeller at vælge imellem?« Læg dertil ugentlige kampagner med konstant priskrig mellem producenterne og kravet om, at man som ny elbilkøber skal sætte sig ind i en lang række nye begreber. Gustav Riegels er sådan en med forstand på biler. Ikke af profession. Bare som nørd. Da han var blevet mødt med spørgsmålet gennem flere år, fik han en ide: Hvorfor bygger vi ikke bare en kandidattest, hvor man vælger mellem de forskellige behov, man har til en ny bil? Som tænkt, således gjort. Sammen med sin makker Balder Seland har han bygget bilmo.dk hvor man guides til sit køb af elbil gennem en række valg. Sammen med resultatet får man præsenteret anmeldelser af de anbefalede køb fra Youtubekanalen Kuffert og Kørehandsker. Men det særlige er, at de to unge 20-årige iværksættere ikke var udstyret med noget forkundskab til it eller web. Men kan man prompte, kan AI gøre al arbejdet. Hør hvordan og hvorfor i Transformator, hvor vi også tester bilmo.dk. Der bliver også plads til lige at stoppe op og give en status på, hvor Natos strategi er på vej hen, efter at to isolerede episoder sætter alliancen under maksimalt pres. For det første en klar melding fra USA ved et lukket møde. For det andet en Nato-øvelse, hvor 10 ukrainske dronepiloter stoppede 2000 kampklare Nato soldater. Vært Henrik Heide Medvirkende Balder Seland, stifter af Bilmo.dk Daniel Bergsagel, programchef Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTechLinks:Tyskland sætter turbo på oprustning for at overgå NATO-mål | Ingeniøren Ekspert om design af nye hjemmeværnsskibe: De er lavet til »den forrige krig« | Ingeniøren Ukrainske dronefolk slagtede NATO i øvelse: Udstiller problem for dansk militær | Ingeniøren
• 
  Den digitale gartner: Sådan holder AI øje med, om alle byens træer har det godt 21.05.2026 31min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Rasmus Ry Nielsen, Digitaliseringschef, Teknik & Miljø, Aarhus Kommune Per Hylle, adm. direktør Nord Energi I denne uges Transformator Rundt omkring i Aarhus by står der lige omkring 22.000 træer. Det kræver sin gartner eller to at holde øje med dem alle. Får de nok vand? Tager de skade af vejsalt? Risikerer vi, at en cyklist får en gren i hovedet, hvis ikke den der gren bliver klippet? Faktisk er opgaven umulig. Med mindre man er en AI. Med en scanning af alle byens træer, skilte og anden inventar med millioner af datapunkter på hver enkelt lille del, har kommunen skabt digitale tvillinger af det hele. Nu får gartnerne af kød og blod så besked, når et træ trænger til omsorg eller beskæring. I Transformator fortæller byens digitalchef om projektet og de uforudsete fordele, der fulgte med, når hele byen ligger hos AIen. Normalt er det jo kilometer frem for minutter, elbilejere følger på deres bilapp og bilens skærm. Men Per Hylle har sat sit hus i den nordlige del af Hjørring til bilens batteri. Så nu tæller han minutterne og er klar til en dag, hvor strømmen og vandet forsvinder. I Transformator besøger vi Per Hylle for at få gode tips til alle andre, der heller ikke kan vente på, at reglerne giver elbilejere mulighed for at lade deres elbil indgå i preppingen. Og lige nu har han ved hjælp af bilen lys i stuerne og kold mælk i køleskabet de næste 120 timer.Links:Et træ i byen koster op mod 90.000 kroner - så kommune skabte 22.000 digitale tvillinger | Ingeniøren Sådan forsyner Pers elbil huset med lys og køl i fem dage | Ingeniøren
• 
  Du kan ikke høre lyden - men den er ved at drive Thomas fra hus og hjem 15.05.2026 20min

  Vært Mie Stage Henrik Heide Medvirkende Thomas Græbe, it-rådgiver i Salesforce I denne uges Transformator Det lyder nærmest som brummen fra et gammelt køleskab. Hele tiden. Overalt. Det siger i hvert fald en lille del af befolkningen omkring en mindre by i det nordvestlige Sjælland. En af dem er Thomas, der har brugt talrige nætter på at jagte kilden. For om natten er alle andre lyde væk. Lyden ligger på 47 Hz. Vi er dernede hvor der er syv meter mellem toppene i lydbølgen, og det derfor er umuligt at retningsbestemme lyden. Med mindre man er Thomas, der arbejder med høreapparater og er meget stædig. Med hjælp fra sin mobil og AI gik han systematisk i gang med sin lydjagt. I denne uges Transformator er vi taget til Odsherred for at følge Thomas i jagten på de 47 Hz og for retten til stilhed. Den stilhed han flyttede på landet for at finde.
• 
  Hvis vand, el og tele pludseligt forsvinder, har Thomas en plan for at køre Bestseller videre 08.05.2026 23min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Thomas Janke, sikkerhedsarkitekt i Bestseller koncernen I denne uges Transformator Enhver stor virksomheds værste frygt er et cyberangreb, der lægger systemerne ned. Tænk bare på, hvad der skete for Mærsk for ni år siden, da en malware angreb, og hvor store dele af dens globale IT-infrastruktur skulle genopbygges fra bunden. Havneterminaler måtte lukke midlertidigt, og containere kunne ikke spores eller håndteres normalt. Medarbejdere gik over til manuelle processer med papir og telefoner. Erfaringerne herfra har Mærsk delt med resten af erhvervslivet. Så her bør de fleste sidde klar på kanten af stolen. Men når det handler om en anden trussel, der kan få lige så alvorlige konsekvenser, er alarmtilstanden noget mere lunken. Det handler ikke om IT-sikkerhed. Det handler om OT-sikkerhed - Operational Technology. Hele den fysiske del af enhver virksomhed med bygninger, maskiner, kraner, trucks. Alt der der går i stå, hvis forsyningen af el, vand og tele pludseligt hører op. Et sted har man imidlertid tænkt den værst tænkelig situation helt til ende. Den situation, hvor hele maskineriet går i stå, hvor ingen kan komme i kontakt med hinanden og hvor lyset går ud. I Bestseller koncernen er der detaljerede instrukser, hvor alle ved, hvad de skal gøre, og hvor de skal gå hen, hvis - eller når - det sker. Koncernen, der har 15.000 medarbejdere i 15 lande, skal holdes i gang. Ikke bare på hovedkvarteret i Brande. I denne uges Transformator fortæller sikkerhedsarkitekt i Bestseller, Thomas Janke, hvordan scenariet er tænkt ned i detaljen. Hvordan medarbejdernes familier er involveret, og hvordan de har deres eget soldrevne mesh-netværk klar.
• 
  Lektier til den kommende regering: Et droneforsvar og en elektrificering, der duer 01.05.2026 29min

  Vært: Henrik Heide Medvirkende Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech Marie Münster, professor i elforsyning ved Institut for Vind og Energisystemer under DTU Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren I denne uges Transformator To helt konkrete opgaver venter den kommende regering. Opgaver som har afgørende betydning for landets sikkerhed og energiforsyning. Hør også om en mystisk tsunami, der opstår uden jordskælv.
• 
  Ålen er mysteriet fra dybet - men nu kan ny teknologi aflure dens hemmeligheder 24.04.2026 34min

  Vært: Henrik Heide Medvirkende Kim Aarestrup, professor ved Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi ved Danmarks Tekniske Universitet. I denne uges Transformator Forskere har i årtier undret sig over, hvordan og hvorfor ålen finder vej på en 6000 km lang rejse frem og tilbage mellem vores vandløb og Sargossahavet. Med sensorer og data kan ålen nu spores. Men det åbner også nye spørgsmål. For eksempel hvorfor ålene søger ned i 1100 meters dybde om natten, når de når ud til kontinentalsoklen i Atlanterhavet. Hør Danmarks førende åleforsker afsløre ålens hemmeligheder - og de nye mysterier, der åbenbarer sig.
• 
  Nu vil de gerne ned og gå på Månen - men der mangler noget 17.04.2026 25min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Thomas Djursing, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator I otte minutter havde alle i Mission Control siddet og ventet på at høre netop de fire ord fra mission specialist Christina Koch, mens hun med de tre øvrige astronauter fra Artemis 2-missionen drønede gennem atmosfæren med 40.000 km/t i en rumkapsel, hvor ydersiden var lige så varm som solens overflade. Efter 10 dages flyby-mission omkring Månen ramte de således Stillehavet 10. april i år, uskadte og rige på erfaringer. Men det betyder ikke, at selve turen var uden problemer. Mange talte om toilettet, der i begyndelsen ikke ville fungere, fordi rørene frøs til. Men der var andre udfordringer undervejs, som vi gennemgår i denne uges Transformator. Ventiler, der ikke holdt tæt og lukkede helium ind i kabinen. Og så var der hele diskussionen om varmeskjoldet, der tidligere havde vist sig at være usikkert. Vi analyserer på det, Nasa fortalt indtil nu. Og samlet set kan man vist plædere for, at Nasa kan sætte sig tilbage med armene over kors og sige: »Med en stribe rettelser efter den her tur, er vi klar til at flyve til Månen og tilbage.« Der mangler bare noget.
• 
  Sådan indhenter Martin fortidens drabsmænd med ny DNA-teknik 10.04.2026 37min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Martin Wittrup Enggaard, Efterforsker, Gruppen for Uopklarede Sager, Personfarlig Kriminalitet ved Københavns Politi I denne uges Transformator På Martin Wittrup Enggaards skrivebord ligger et gennemsigtigt underlag, hvorunder han har placeret en række portrætter. Ingen af personerne lever i dag. De er ofre for en række af de alvorligste forbrydelser herhjemme, hvor gerningsmændene aldrig er fundet. Det er Martins mål af fjerne portrætterne et for et, efterhånden som han finder de mennesker, der går rundt og tror, at deres forbrydelse er glemt i en papkasse under Politigården i København. Mange af kasserne har stået der i årtier, og nu står de gå gulvet i Martins nye kontor. Det er et nyt kontor med nyt skilt på døren: Gruppen for Uopklarede Sager. I skuffen ligger en række nye værktøjer til arbejdet med dna. Værktøjer man ikke havde, da drabene blev begået for årtier siden, men som i dag har givet Martin og hans kolleger helt nye muligheder. Den første opklarede sag var drabet på Hanne With på Vesterbro nytårsnat 1990. Nu følger andre. Hør Martin Wittrup Enggaard forælle om teknikken, mulighederne, perspektiver, men også de etiske dilemmaer det giver, når politiet kan se ned i de databaser, hvor almindelige mennesker med rene straffeattester har indsendt deres dna.
• 
  Alle går efter guldet, når verden ryster 27.03.2026 37min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren Louise Olifent, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Der er kun det guld, der er på Jorden. Alkymister har ganske vist forgæves forsøgt at øge mængden i laboratoriet frem for i minen. Det skal graves op, stykke for stykke. Men en dag slutter det. Ifølge eksperter vil vi om et par årtier have udvundet den mængde guld, vi kan med kendte teknologier. Ædelmetallet har nummer 79 i det periodiske system, som fortæller os, at der er præcis 79 protoner i kernen af guldatomet. Men det forætller os ikke, hvor det kommer fra. Eksperter er ikke helt enige. Men vi ved så meget, at vi skal lede i dramatiske hændelser, langt langt ude i Universet. Transformator tager os med derud. Men vi serverer også praktiske tip til, hvordan du som privatperson kan indrette dit digitale liv, så du bliver fri af amerikansk tech og datatyveri.Links:Farvel til Slack, Google og Microsoft: Ingeniøren-journalist sparker Big Tech ud | Ingeniøren Helt træt. Europæisk tech er ikke for sarte sjæle: Men læserne kommer til undsætning | Version2 Aarhus gav mig big tech-alternativer. Men er jeg for blank til open source? | Version2 — Mastodon Derfor smider Ingeniøren ikke big tech ud i morgen | Ingeniøren Det har jeg lært på en måned uden Google og Microsoft | Ingeniøren
• 
  Vi sang »Sig Nej« for 50 år siden. Nu er tonen omkring atomkraft en anden 20.03.2026 28min

  Vært Henrik Heide Medvirkende Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Henning Mølsted, redaktionschef, Ingeniøren I denne uges Transformator Sig »Hvad skal væk« og alle under 40 vil kende svaret. Tilhører man den lidt ældre del af befolkningen har mange også på et eller andet tidspunkt brølet med, når Peter A.G. sang »Sig Nej, Sig Nej - på dine børns og børnebørns vegne.« Men det er 50 år siden. Det var en anden tid. En tid uden energikrise, storskalakrig og risikabel afhængighed af både Rusland og USA. Nu står vi med en elektrificering af hele samfundet, som stiller nye krav til energiforsyningen, og atomkraft er igen kommet i toppen af dagsordenen. Men har teknologien virkeligt udviklet sig så meget, at vi kan omgøre vores modstand mod teknologien. Eller er den en anden vej? Vi kommer med et bud.