Langsomme samtaler
Dagbladet Information
0
Rune Lykkeberg interviewer internationale tænkere om USA, Europa og resten af verden – og tager sig god tid til det.
Episodi
-
Lea Ypi: Musk og Trump er ikke problemet – problemet er kapitalen og fascismen 24.06.2026 1h 4minVi må ikke individualisere vor tids systemiske kriser, advarer den albanske filosof Lea Ypi. I sæsonens sidste Langsomme Samtaler møder hun Rune Lykkeberg til en stor samtale om at forene Kant og Marx, om individets frihed og jagten på hendes bedstemors sande historie. I denne sidste udgave af Langsomme samtaler, inden programmet går på sommerferie, taler Rune Lykkeberg med en af sine absolutte yndlingsforfattere, den albanske politiske filosof Lea Ypi. Samtalen er optaget foran et live-publikum i København tidligere på foråret, men vi har gemt den til nu, fordi den kan noget andet og kan noget særligt. Lea Ypi er født i 1979 i det kommunistiske Albanien under lederen Enver Hoxha, der var så radikal, at han syntes, Stalin og Mao var lidt for slappe. Det Albanien, hun voksede op i, var rædselsvækkende og totalitært, og hele hendes barndom byggede på en løgn. Hendes forældre var reelt dissidenter, men de turde ikke sige det til deres egen datter. Så langt kan totalitarismen gribe ind i det enkelte liv. Men Lea Ypi oplevede også som barn, at vi selv under den hårdeste totalitarisme har en moralsk frihed. Hun er kantianer og insisterer på, at ethvert menneske har det moralske ansvar for sit eget liv. Den position lærte hun af sin bedstemor, som levede et meget hårdt liv, blev fordrevet fra det Osmanniske Rige og gift med Safa Ypi, som blev premierminister for Albanien i 1920’erne. Af sin bedstemor lærte Lea, at hun kunne opføre sig ordentligt, uanset hvor undertrykte vilkår, hun levede under. Da kommunismen brød sammen, kom nyliberalismen til Albanien i en rabiat version, der endte i et totalt økonomisk pyramidespil. Lea Ypi har således set to store ideologier kollapse. Hun er kantianer som en kritik af totalitarismen, og marxist som en kritik af nyliberalismen. Hvis man er marxist, hævder Ypi, må man også være kantianer for at forsvare det enkelte individs moralske frihed: Marxismen giver kollektiv handlekraft, kantianismen kommer med individuel frihed. Tingene hænger sammen. Hendes internationale bestseller Fri handlede om det kantianske. Nu har hun skrevet opfølgeren Uværdig: Forestillingen om et liv – en slags forestillet biografi om sin elskede bedstemor, som også var et stort moralsk forbillede. Men en dag på nettet ser hun et fotografi fra Mussolinis Italien fra 1941, hvor bedstemoren sidder og ser lykkelig ud under absolut privilegerede omstændigheder. Det får Lea Ypi til at spørge sig selv: Kender jeg egentlig min bedstemor? Bogen er et forsvar for bedstemorens eftermæle, men det er også en fortælling om værdighed – hvor den opstår, og hvor vi mister den. Samtalen er optaget foran et live-publikum i København tidligere på foråret.
-
Graham Allison: Når en ny stormagt udfordrer den gamle, ender det næsten altid med krig 17.06.2026 39minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske historiker og tidligere præsidentrådgiver Graham Allison om hans berømte teori om ’Thukydids fælde’ og risikoen for en storkrig mellem Kina og USA. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den 86-årige amerikanske historiker Graham Allison. Han har grundlagt John F. Kennedy School of Government ved Harvard University. Han har vejledt seks på hinanden følgende amerikanske præsidenter. Og i seks årtier har han tilhørt den absolutte top inden for den geopolitiske tænkning i USA. Mange af dem, der i dag rådgiver administrationen, er blevet uddannet af ham. Graham Allison skrev for snart 10 år siden en bog, som vakte stor opsigt: Destined for War: Can America and China Escape Thucydides’ Trap? (2017). Det er en bog, som handler om, hvordan det mest sandsynlige er, at USA og Kina ender i krig. Og det viser Graham Allison ved at gå tilbage til Thukydid, som i sin berømte bog om Den Peloponnesiske Krig skrev om dialektikken mellem en regerende stormagt og en opstigende stormagt. Mellem en stormagt, som er på toppen, og en stormagt, som er på vej mod toppen. Og når der er nogen, der har magten, som bliver udfordret af nogen, der vil have magt, så bliver det enormt farligt. Det var det, Thukydid viste: at frygten for, at de andre vil overtage magten, tit udløser en krig, som ingen af de to parter rent faktisk ønsker sig. Det er lykkes Allison at bringe denne historiske analogi ind i centrum af tænkningen mellem verdens to supermagter. Både amerikanske og kinesiske diplomater bruger i dag udtrykket, og da Donald Trump tidligere på året mødtes i Beijing med Xi Jinping, talte også den kinesiske præsident om, at USA og Kina ikke måtte ende i Thukydids fælde. I slutningen af 2025 skrev Graham Allison et essay i Foreign Affairs, som gjorde stort indtryk på Rune Lykkeberg. Det slår fast, at tiden fra 2. verdenskrig og indtil nu er den længste periode i den kendte historie siden Romerriget, som er gået uden krig mellem stormagter. Vi lærer altså nu, at det, vi troede var normalt, i virkeligheden var historisk exceptionelt. Det, Graham Allison kalder ’den længste fred’, kan snart være forbi. Spørgsmålet er: Hvad stiller man op, når den længste fred måske er på vej mod sit udløb? Hvad kan vi lære af dem, der faktisk formåede at skabe fred? Og kan den nuværende situation mellem USA og Kina – hvor begge parter ser ud til at have forladt den meget konfrontatoriske kurs med handelskrig og toldsatser – være vejen til en fredsbygning? Det vil blive endevendt og analyseret i løbet af denne samtale mellem Rune Lykkeberg og Graham Allison.
-
Dylan Gottlieb: Vi lever stadig i den verden, som 80’ernes yuppier skabte 10.06.2026 49minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske professor i historie Dylan Gottlieb om 1980’ernes yuppier, der droppede skammen, indtog New York og banede vejen for den moderne finanskapitalisme. --- I denne uges Langsomme samtaler skal det handle om yuppien som historisk figur. Begrebet er en forkortelse for ’young urban professional’ og opstod i 1980’erne som en betegnelse for ambitiøse unge, der bar jakkesæt, arbejdede i finansverdenen og bar deres materialisme med stolthed. De pralede med Rolex-ure, dyrkede bodybuilding, drak to-go-kaffe og sprang ud som gourmeter. Det var med andre ord en generation af superindtjenere og superforbrugere, der nægtede at skamme sig over hverken forbrugskulturen eller deres egen rigdom – en ny form for modkultur, der var vandret fra venstrefløjen til højrefløjen. Nu har historikeren Dylan Gottlieb skrevet bogen Yuppies: The Bankers, Lawyers, Joggers and Gourmands Who Conquered New York. Her sættes yuppierne ind i en større ramme, der rækker langt ud over det rent kulturelle og sociale. Gottlieb placerer dem i en storstilet amerikansk, politisk og økonomisk kontekst, hvor de bliver personificeringen på bruddet med industrisamfundet. De var med til at bane vejen for finanskapitalismen og gjorde dermed op med den klassiske økonomiske tanke om, at det, der er godt for økonomien, er godt for alle. I finanssektoren er det, der gavner markedet, nemlig ikke nødvendigvis til gavn for helheden. Yuppierne bliver på den måde historiske hovedpersoner og et prisme, som man kan forstå de sidste 50 års kulturelle, politiske og sociale udvikling igennem. Dylan Gottlieb er professor i historie ved Bentley University. Yuppies: The Bankers, Lawyers, Joggers and Gourmands Who Conquered New York er hans første bog. Den udkom i maj 2026 på Harvard University Press.
-
Omer Bartov: Det er gået helt galt med Israel. Her er en forklaring 03.06.2026 52minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den israelsk-amerikanske forfatter, historiker og folkemordsforsker Omer Bartov, som netop har udgivet bogen ’Israel – What Went Wrong’. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den israelsk-amerikanske forfatter og historiker Omer Bartov, som netop har udgivet bogen Israel – What Went Wrong (2026). Omer Bartov er selv født i Israel i 1954, er vokset op i landet og var soldat under Yom Kippur-krigen i 1973. Han oplevede også at blive voldsomt såret under senere kamphandlinger. Siden rejste han til USA, hvor han har undervist og boet siden 1979. I dag er han professor på Brown University, hvor han er specialist i folkemord. Han er en af verdens førende folkemordsforskere og professor i det, der hedder Holocaust and Genocide Studies. Omer Bartov sagde kort efter den 7. oktober 2023, at Israels svar ikke var et folkemord. Han gjorde opmærksom på, at kriterierne endnu ikke var opfyldt, men nogle måneder senere i foråret 2024 skrev han et nyt essay, hvor han argumenterede for, at der nu var tale om et folkemord. Det skriver han også om i sin bog. Omer Bartov har i snart et halvt århundrede været en stor intellektuel forsker og forfatter, der har blandet sig i den offentlige debat, råbt alarmeret op imod besættelsen af palæstinenserne og deltaget i forskellige former for protester mod det, som han kalder for Israels apartheidregime. I sin seneste bog trækker han en linje tilbage til grundlæggelsen af staten Israel og det faktum, at israelerne aldrig gav sig selv en forfatning, samt til den lovløshed, som findes i toppen af det israelske system i dag. Han understreger, at det ikke er sådan, at vi har højrepopulisten Netanyahu på den ene side og det liberale Israel med Højesteret på den anden side – de to fronter er ikke fronter for eller imod besættelsen af palæstinenserne. Faktisk har besættelsen, ifølge Bartov, fundet sted med Højesterets implicitte samtykke. Så det, der skulle være den øverste instans til at drage politikerne og den udøvende magt til ansvar – den instans, som hundredtusindvis af liberale israelere har forsvaret imod det, der blev kaldt det juridiske kup fra Netanyahu – har i virkeligheden, ifølge Bartov, været med til at begå den konstitutionelle misgerning, det er at acceptere et apartheidregime og et besættelsesregime. Alt det, kan du høre mere om i denne uges langsomme samtale med Omer Bartov.
-
Séverine Autesserre: Hvis vi skal være med til at skabe fred i verden, skal vi gøre op med fredsindustriens bedrevidenhed 27.05.2026 53minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den franske forfatter og fredsforsker Séverine Autesserre om hendes opgør med en arrogant vestlig ’fredsindustri’ og hendes radikale bud på, hvordan vi reelt skaber fred ved at lytte til de lokale frem for at diktere løsninger udefra. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den franske forfatter, fredsforsker og professor ved Columbia University, Séverine Autesserre. Da hun som ung diplomat i starten af sine 20’ere første gang blev sendt ud i felten, opdagede hun hurtigt en virkelighed, der overhovedet ikke passede med de teoribøger, hun havde terpet på de franske eliteuniversiteter. Hun blev en del af det, hun selv kalder Peaceland – en gigantisk, international fredsindustri baseret på en ubevidst idé om, at den vestlige verden repræsenterer en højere civilisatorisk fornuft, der skal belære resten af verden om fred og forsoning. I samtalen fortæller Autesserre om sit opgør med dette topstyrede system og dets mange blinde vinkler. Det er et opgør, hun første gang præsenterede i sin banebrydende bog Peaceland fra 2014, og som hun syv år senere fulgte op i bogen The Frontlines of Peace fra 2021. Her rejser hun et centralt og radikalt spørgsmål: Hvad gør vi i stedet, når det internationale udviklingsarbejde slår fejl? Svaret er enkelt, men udfordrende for systemet: Vi skal vende magtforholdet fuldstændig om, pakke arrogancen væk og i stedet lære at lytte til de lokale aktører og civilsamfundets institutioner. Autesserres civilisationskritik er enormt vigtig i vores tid. Når højrepopulismen og figurer som Donald Trump angriber FN, USAID og det traditionelle udviklingsarbejde, har mange af os en tendens til automatisk at gå i defensiven. Alt, hvad Trump angriber, vil vi forsvare. Men Autesserre minder os om, at vi er nødt til at turde kritisere de dysfunktionelle og perverterede sider af verdenssamfundet også. Det er et budskab, der er nemmere at tage ind, når det kommer fra en, der vil freden og verden det bedste – og det vil Séverine Autesserre. Lyt med, når hun i dagens afsnit redegør for sine dybt originale tanker om globalt samarbejde, diplomati og fejlslagne indsatser i verdens krigszoner – og om hvordan vi reelt skaber fred i verden.
-
Paolo Gerbaudo: Folk har ikke forladt politik – men de vender ryggen til de gamle partier 20.05.2026 49minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den italienske professor Paolo Gerbaudo om de nye, digitale partiformer på højre- og venstrefløjen, som har erstattet traditionelle partiapparater med karismatiske ledere og digitale fanklubber. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den italienske sociolog, aktivist og politiske filosof Paolo Gerbaudo. Paolo Gerbaudo er professor ved Universitetet i Madrid, og han udgav i 2019 bogen The Digital Party, som handlede om den nye partidannelse, han så skyde op omkring sig – både på højrefløjen og på venstrefløjen. Det var en helt ny form for partier, hvor medlemmerne egentlig ikke var med til at udforme politikken, og de var heller ikke organiseret i et gammeldags partiapparat. I stedet var de med som en slags fans – som en slags tilbedere af den karismatiske leder. Det kunne for eksempel være Jean-Luc Mélenchon i La France Insoumise, det kunne være Jeremy Corbyn i Momentum-bevægelsen, som blev Labour-leder, eller det kunne være Pablo Iglesias, som var leder af Podemos i Spanien. Han så det altså på både højre- og venstrefløjen, og et i dag meget velkendt eksempel vil selvfølgelig være Donald Trump. Paolo Gerbaudo er selv aktivist på venstrefløjen, og han troede oprindeligt på, at Podemos i Spanien, Femstjernebevægelsen i Italien og Syriza i Grækenland kunne være en fornyelse – at vælgerne her var med til at skabe noget helt nyt og progressivt i denne form for partidannelse. Gerbaudo deltog i bevægelserne, han studerede dem, men han så også meget hurtigt bagsiden. De havde nemlig en tendens til at blive autoritære. Lederen blev ophøjet til en form for overautoritet, og når man havde direkte afstemninger om politikken, fulgte medlemmerne i høj grad bare lederen. Derfor kom det til at handle mere om en form for kultdannelse end en egentlig progressiv formation. Paolo Gerbaudo troede på det, engagerede sig i det og analyserede det. Han skrev sin bog The Digital Party, om både fejltagelserne og gevinsterne, og den står stadigvæk som noget af det bedste, der findes om den nye partidannelse. Hvad enten man vil forstå, hvad Trump har gjort ved Det Republikanske Parti i USA, eller hvad Zach Polanski gør med The Greens i Storbritannien, så er Paolo Gerbaudo et godt sted at begynde.
-
Quinn Slobodian: Musk er for den digitale kapitalisme, hvad Ford var for industrisamfundet 13.05.2026 50minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den canadiske idéhistoriker Quinn Slobodian om hans nye bog ’Muskism’, der bruger Elon Musk som indgangsvinkel til at forstå ideologien bag vor tids digitale kapitalisme. --- I denne uge har vi fornøjelsen af at tale med en mand, vi efterhånden betragter som en ven af programmet: den brillante canadiske idéhistoriker og professor i international historie ved Boston University Quinn Slobodian. Første gang Quinn Slobodian gæstede showet, havde han netop udgivet Globalists: The End of Empire and the Birth of Neoliberalism (2018), som er den helt store fortælling om de idéer, der formede neoliberalismen. Siden besøgte han os for at tale om bogen Crack-Up Capitalism (2023), hvor han vendte blikket mod de fysiske steder, der er indrettet som politiske undtagelseszoner; små enklaver som Hongkong, hvor kapitalen kan boltre sig uden de sædvanlige demokratiske spilleregler. Nu er Quinn Slobodian aktuel med en ny og utrolig interessant udgivelse, som er noget af det skarpeste, der er skrevet om Elon Musk og den digitale kapitalismes ideologi. Bogen har titlen Muskism: A Guide for the Perplexed (2026) og er skrevet i samarbejde med Ben Tarnoff. Ved at bruge Musk som indgangsvinkel beskriver Slobodian, hvordan vi i dag befinder os langt hinsides nyliberalismen. Han viser, hvor radikale de herskende idéer egentlig er, og forklarer, at det, vi ofte afskriver som ’tosserier’ eller luner hos Elon Musk, faktisk har en dybere, systemisk mening. Det er ikke nødvendigvis, fordi Musk er en stor tænker, men der er store tanker indlejret i det, han gør – og han forstår præcis, hvordan idéer breder sig og vinder magt i vores samtid. Muskism: A Guide for the Perplexed er på mange måder en intellektuel åbenbaring, og vi er utrolig glade for at kunne invitere Quinn Slobodian tilbage på showet og præsentere ham for jer i denne uges Langsomme samtale.
-
Dalee Sambo Dorough: Videnskaben kan ikke forklare dig naturens store sammenhæng. Det kan de folk, som lever med den 06.05.2026 54minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den fremtrædende jurist og aktivist Dalee Sambo Dorough om grønlændernes kamp for selvbestemmelse og vores pinlige mangel på viden om oprindelige folks rettigheder. --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den fremtrædende ekspert i internationale menneskerettigheder og indfødte folks rettigheder Dalee Sambo Dorough. Hun har haft flere tunge lederposter, blandt andet som formand for FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender og som formand for Inuit Circumpolar Council, hvor hun repræsenterer 180.000 inuitter i Rusland, Alaska, Canada og Grønland. Når vi har rakt ud til Dalee Sambo Dorough, skyldes det naturligvis vores interesse i Grønland, inuit og indfødte folks rettigheder. De senere år er det gået op for mange af os, at vi ved pinligt lidt, når det kommer til fundamentale spørgsmål om grønlændernes rettigheder, grønlændernes vej mod afkolonisering og selvbestemmelse, og det komplekse forhold mellem autonomi i rigsfællesskabet og fuld uafhængighed. I netop spørgsmål som disse er Dalee Sambo Dorough ekspert. Hun er født i Alaska i 1959 og vokset op med hele rettighedskampen, som har formet hende både intellektuelt og politisk. Hun har bestridt poster i adskillige organisationer og været en absolut nøglefigur i kampen for både Alaskas oprindelige folk og inuits rettigheder på globalt plan. I disse arktiske tider – hvor vi befinder os midt i et aktuelt lavintensivt, men reelt højdramatisk opgør om Grønlands fremtid – er vi stolte af at kunne præsentere netop denne samtale med juristen, forskeren, advokaten og aktivisten Dalee Sambo Dorough.
-
Johan Rockström: Vi må træde i karakter som klodens forvaltere, før vinduet for handling lukker 29.04.2026 49minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den fremtrædende svenske klimaforsker Johan Rockström om de planetære grænser og behovet for et holistisk syn på naturen, hvis vi skal nå at handle, før vinduet for en bæredygtig fremtid lukker. --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den svenske forfatter, klimaforsker og levende legende Johan Rockström. For nogle år siden satte Rockström sig i spidsen for et projekt, som skulle definere vores liv og natur som en helhed. I stedet for blot se på CO2-niveauer eller isolerede temperaturstigninger, udviklede han et rammeværk – de såkaldte ’planetære grænser’ – som definerer de betingelser, vi lever under. Som tidligere direktør for Stockholm Resilience Centre og nuværende leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research har Rockström været en af de vigtigste stemmer i klimadebatten og den videnskab, som i dag går under betegnelsen Planetary Boundaries Science. Det er en videnskabelig tilgang, som forener benhårde data med et holistisk perspektiv, så man ikke skal vælge mellem den faktuelle detalje og det store, åndelige overblik. Og som samtidig tillader videnskaben at bidrage med et helhedsperspektiv, der viser folk, hvad vi skal passe på med og hvilke grænser, vi må respektere. På Information har vi brugt Johan Rockström som ekspertkilde i mange artikler de senere år, men i denne uges Langsomme samtaler stiller Rune Lykkeberg de helt store spørgsmål forfra: Hvordan blev ideen om de planetære grænser til? Hvad er det, man får blik for, når man ser verden igennem dem? Og selvfølgelig også: Hvor står vi lige nu? Den seneste rapport fra Planetary Boundaries Science konkluderer, at der stadig er et vindue for handling, men at vinduet lukker hastigt. Så hvad skal der til – og hvad står i vejen? Og hvordan holder Johan Rockström i øvrigt selv fanen og håbet højt i disse tider? Alt det og meget mere kan du høre om i denne uges afsnit.
-
Laleh Khalili: Irankrigen kan blive begyndelsen på enden for amerikansk hegemoni i Mellemøsten 22.04.2026 50minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den iranskfødte forsker og forfatter Laleh Khalili om bagtæppet for den aktuelle konflikt mellem Israel, USA og Iran. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den iranskfødte forsker og professor ved University of Exeter, Laleh Khalili, der er en af sin generations mest skarpsindige tænkere inden for global handel og geopolitik. Laleh Khalili er født og opvokset i Iran og med egne ord ’et barn af olie’ – hendes far arbejdede med olie, og hun oplevede oliens betydning gennem hele sin opvækst. Siden har hun bl.a. studeret i USA på University of Texas og skrevet ph.d.-afhandling ved Columbia University i New York. Laleh Khalili er en af de sjældne forfattere, som både går op i geopolitik, kapitalisme, shippingindustrien, maritime regler og den kolonialistiske arv. Alt det, som er på spil i den aktuelle konflikt mellem Israel, USA og Iran, har Laleh Khalili altså beskæftiget sig med. Hun markerede sig for alvor, da hun i 2020 udgav det anmelderroste værk Sinews of War and Trade: Shipping and Capitalism in the Arabian Peninsula, der på én gang er en rejse ind i den maritime kapitalisme og en afslørende analyse af, hvordan magten på verdenshavene definerer vores moderne økonomi. Dén bog, altså fortællingen om livet på de enorme containerskibe og det uregulerede forretningsliv til søs, har vi tidligere talt med hende om her i podcasten. Men i denne her uge gælder det Laleh Khalilis seneste forskning. Hendes nye bog, der udkom i slutningen af sidste år, hedder Extractive Capitalism: How Commodities and Cronyism Drive the Global Economy. Her undersøger Khalili, hvad olien har betydet for Mellemøsten, og hvordan olien var en del af imperialismen, men også en del af opgøret med imperialismen. Hun ser på, hvordan kontrollen med naturressourcerne i Mellemøsten altid har været en fuldstændig integreret del af en lokal magtkamp, der også betjener en magtkamp i hele verden. Hvis man vil vide, hvad der egentlig foregår nedenunder de aktuelle konflikter i Mellemøsten; hvis man interesserer sig for, hvordan shippingruter, råstofudvinding og kolonial arv hænger uløseligt sammen med moderne storpolitik, og hvis man vil forstå det store bagtæppe af magtkampe, der udspiller sig mellem USA, Iran og resten af verden – ja, så er denne uges afsnit med Laleh Khalili et godt sted at starte.
-
Steven Levitsky: Trump skal stoppes i retssalene, på gaden og ved stemmeurnerne 15.04.2026 36minRune Lykkeberg har i denne uge talt med Harvard-professor Steven Levitsky om det amerikanske demokratis overlevelseskamp, de historiske mønstre bag moderne diktaturer og den nødvendige modmagt til Donald Trump. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske politolog og professor ved Harvard University, Steven Levitsky, der er en af sin generations mest fremtrædende demokratiforskere. Han opnåede verdensberømmelse, da han sammen med kollegaen Daniel Ziblatt i 2018 udgav bestselleren How Democracies Die, der på én gang er et intellektuelt svar til Donald Trumps valgsejr i 2016 og en manual til at forstå, hvordan moderne demokratier ikke nødvendigvis vælter ved militærkup, men ofte afvikles gradvist indefra. De to, altså Ziblatt og Levitsky, udgav også bogen Tyranny of the Minority – Why American Democracy Reached the Breaking Point i 2023, og dén bog har vi tidligere talt med Ziblatt om her i podcasten. Men i denne her uge gælder det altså Steven Levitsky. Han er født i 1968, vokset op i 70’erne og har set de seneste årtiers demokratiske udvikling i USA tæt på, både eksistentielt og som forsker. Han har udgivet en fantastisk bog, der hedder Revolution and Dictatorship: The Violent Origins of Durable Authoritarianism, som han skrev sammen med Lucan Way i 2022. De to, Levitsky og Way, står også bag bogen Competitive Authoritarianism: Hybrid Regimes After the Cold War, som udkom i 2010. Hvis man vil vide, hvad der egentlig sker i USA i de her år; hvis man interesserer sig for, hvornår det ikke bare er en anden holdning, men selve rammerne for vores holdningsdannelse, der er på spil, og hvis man vil forstå dybden, rækkevidden og omfanget af det, Donald Trump foretager sig – men også hvis man vil have indsigt i modstanden og modmagten, modbevægelsen og modvægten, kort sagt alt det, der peger den anden vej, ja, så er der næppe nogen bedre at tale med end netop denne uges gæst: Steven Levitsky.
-
Dan Wang: Vi befinder os i en ny verden, hvor magt kun kan besvares med magt – og det forstår kineserne 08.04.2026 49minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den canadisk-kinesiske analytiker og forfatter Dan Wang om Kinas evne til at bygge fremtiden – men også hvorfor det store slag mellem stormagterne i sidste ende vindes af det samfund, der er bedst at leve i. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den canadisk-kinesiske teknologianalytiker og forfatter Dan Wang. Med en opvækst i både Kina og Canada samt en uddannelse fra amerikanske eliteuniversiteter besidder Wang en sjælden analytisk indsigt og evne til at sammenligne stormagternes vidt forskellige logikker. Han har tidligere delt sin viden i en række højtprofilerede nyhedsbreve, der udkom mellem 2017-2023, og som blev betragtet som en slags teknologi-avantgardens depecher, indtil de blev forbudt af den kinesiske regering under corona-nedlukningen. Nu er han aktuel med bogen Breakneck: China’s Quest to Engineer the Future, som er en fortælling om Kinas ekstraordinære evne til at bygge og forme fremtiden. I bogen afdækker Wang, hvad det er, Kina gør bedre end os i Vesten lige nu. Han peger særligt på landets enorme kapacitet til at omsætte kollektiv handlekraft til konkrete forbedringer og fysisk infrastruktur – en kvalitet, der bl.a. har givet kineserne et totalt overtag på energiområdet. Men det er samtidig en fortælling om et samfund, der styres stramt af et kommunistparti, som Wang forholder sig stærkt kritisk overfor. Kontrasten bliver tydelig, når han analyserer Vestens aktuelle tilstand, hvor han ser et forfald i vores evne til at skabe fælles løsninger og bygge store ting sammen, mens den kinesiske model vinder frem gennem rå eksekvering. Men kapløbet mellem Kina og Vesten handler ikke kun om mikrochips, våben og økonomiske vækstrater. Når alt kommer til alt, er det afgørende ifølge Dan Wang et helt andet spørgsmål: Hvem tilbyder de bedste livsbetingelser? Og eftersom han selv har levet i begge verdener, kan han fortælle, hvor det er bedst at leve henne nu – og hvor han tror, det er bedst at leve i fremtiden. Alt det bliver vi klogere på i denne samtale med Dan Wang, der kommer omkring både global magtkamp, teknologisk handlekraft og fremtidens Kina.
-
Hélène Landemore: Demokrati skal være den scene, hvor de generte bliver hovedpersoner 01.04.2026 51minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den fransk-amerikanske forsker og forfatter Hélène Landemore om behovet for at genopfinde folkestyret i det 21. århundrede. --- Vi har i denne uge talt med en af vores foretrukne demokratitænkere, den fransk-amerikanske forsker og forfatter, Hélène Landemore, som er professor i politik ved Yale University og har en Ph.D. fra Harvard University. Det er for os her på redaktionen et imperativ at blive ved med at slå fast, at vores samfund aldrig er demokratisk nok. Demokrati er ikke betegnelsen for det bestående samfund – tværtimod er demokrati et krav til det bestående samfund om, at folk skal høres. Folk skal ikke finde sig i at blive bestemt over; de skal have mere at skulle have sagt og større mulighed for at drage de regerende til ansvar. Hvis man har den indstilling, at demokrati er et princip, som siger, at du skal være med i et ’vi’, der bestemmer selv, så skal dette ’vi’ have mulighed for at forme samfundet, fællesskabet og lovene på en måde, som findes rimelig og retfærdig. Her er Hélène Landemore en utrolig interessant tænker, fordi hele hendes værk handler om at undersøge forskellige måder at skabe indflydelseskanaler på mellem borgerne og magten. Hun evner som få at koble teoretisk forskning og praktisk arbejde med de forskellige demokratiske eksperimenter, som findes i vores levetid. Vi talte med hende her på Langsomme Samtaler for et par år siden, da hun udgav bogen Open Democracy: Reinventing Popular Rule for the Twenty-First Century, og nu er hun aktuel med sin nye bog Politics Without Politicians: The Case for Citizen Rule. Det er i anledning af den nye bog, at vi igen har den store fornøjelse og det privilegium at tale med Hélène Landemore. Og ovenpå det seneste folketingsvalg kan vi vist alle have brug for at blive mindet om, at demokrati altid er et eksperiment og en læreproces; vi har ret til at bestemme mere, hvis vi også bliver bedre til at lytte mere.
-
Jacob Silverman: Musk og Thiel står bag en ideologisk revolution, der sætter tech-eliten over loven og samfundet 25.03.2026 48minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske journalist og forfatter Jacob Silverman om, hvordan den amerikanske tech-elite har transformeret sig selv ideologisk og opnået politisk indflydelse. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske tech-journalist og forfatter Jacob Silverman, som står bag bogen Gilded Rage: Elon Musk and the Radicalization of Silicon Valley. Bogen, der udkom i slutningen af 2025, er en slags ideologisk dannelseshistorie for den amerikanske tech-industri over de sidste 15 år og kortlægger, hvordan en ny magtbase er opstået og konsolideret i krydsfeltet mellem Silicon Valley og Washington D.C. I bogen afdækker Silverman blandt andet de dybe forbindelser mellem tech-industrien og det militærindustrielle kompleks i USA. Han peger særligt på kredsen omkring The PayPal Mafia, anført af Peter Thiel, der udgør gruppens filosofiske konge og fremstår som en slags ideologisk reservefar for USA’s vicepræsident, J.D. Vance. Denne del af tech-eliten er karakteriseret ved at være libertariansk, stærkt højreorienteret og tenderende antidemokratisk, og de har i dag stor indflydelse – ikke nødvendigvis fordi deres idéer begejstrer befolkningen, men fordi de har massiv konkret magt bag sig. Men der er også figurer som Elon Musk, Mark Zuckerberg og Jeff Bezos, der tidligere har været liberale i amerikansk forstand. Dengang profilerede de sig på grøn omstilling gennem Tesla eller store fonde til fattigdomsbekæmpelse og støttede primært demokratiske kandidater. Men nu har de skiftet hold. Spørgsmålet er selvfølgelig, om tech-eliten er blevet højreorienteret, fordi magten i USA er skiftet, eller om de faktisk altid har været radikalt højreorienterede, men først nu tillader sig selv at springe ud. Alt det bliver vi klogere på i denne samtale med Jacob Silverman, der kommer omkring både magt, teknologi, sikkerhed og Silicon Valley.
-
Keyu Jin: Kina og USA ved godt, at de begge taber på handelskrigen 18.03.2026 45minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den kinesiske økonom og forfatter Keyu Jin om Kinas rolle i verden, landets politiske tænkning og ikke mindst forholdet til USA. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den kinesiske økonom og forfatter Keyu Jin. Hun har bl.a. studeret ved Harvard University og er nu professor ved både London School of Economics og Hong Kong University of Science and Technology. Hun er desuden datter af en tidligere kinesisk finansminister og forstår bedre end nogen anden både Kina og Vesten indefra – og udefra. Keyu Jin har tidligere besøgt podcasten i forbindelse med sin bog The New China Playbook, der giver et sjældent indblik i det kinesiske styres økonomiske logik og politiske ideologi. a. Nu taler Rune Lykkeberg så igen med Keyu Jin på et kritisk tidspunkt i forholdet mellem USA og Kina. Efter et år med massiv handelskrig, hvor præsident Trump blokerede for eksport af amerikanske chips, og Kina svarede igen ved at begrænse adgangen til kritiske mineraler, befinder vi os nu i en form for våbenhvile. Men spørgsmålet er, om denne stilhed er et blivende resultat af handelskrigen, eller blot en midlertidig pause før det næste store slag. Spørgsmålet er også, hvad vi kan lære af det, der har udspillet sig mellem Kina og USA det seneste år, og selvfølgelig, hvordan Kina ser resten af verden. Kan vi regne med, at Kina kunne være med til at lave en fred i Ukraine, og hvordan Kina ser mulighederne i verden, efter Trump har gjort USA ekstremt upopulære mange steder? Alt det og meget mere taler Rune Lykkeberg med Keyu Jin om i denne uges Langsomme samtale.
-
Gabriel Zucman: De superrige skal ikke betale mindre end resten af befolkningen. Det er det bedste argument for en formueskat 11.03.2026 50minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den unge franske stjerneøkonom og forfatter Gabriel Zucman om argumenterne for og imod en formueskat for samfundets allerrigeste. --- Vi har i denne uge lavet lidt om på planerne. Vi har nemlig fået mulighed for at få et interview med en mand, der står i centrum som intellektuel i den danske valgkamp og i den globale diskussion om formueskat og fordeling af velstand og rigdom i verden. Det er den franske økonom Gabriel Zucman, som har skrevet bogen Milliardærer skal også betale skat, der blev et kæmpe brag, da den udkom i Frankrig i 2025, og som vi her på Dagbladet Information udgiver lige om lidt. Gabriel Zucman er en del af den samme skole som Thomas Piketty, Emmanuel Saez, Julia Cagé, Esther Duflo. Han er en del af en gruppe franske økonomer, som har et empirisk forhold til kapitalismen og ser det som sin opgave at indsamle data og tal for udviklingen i velstand, rigdom, ulighed og vækst over tid. Gabriel Zucman er 39 år gammel, men allerede ekstremt indflydelsesrig. Han har været med til at bringe spørgsmålet om formueskat ind i den amerikanske valgkamp og har leveret forslag, der er blevet samlet op af præsidentkandidat Elizabeth Warren. Han har også ændret den franske diskussion om formuer og rigdom og er kommet med rammen til den globale minimumsskat på 5 pct. på multinationale selskaber. Zucman ved rigtig meget om formueskat, fordeling af rigdom og økonomisk retfærdighed. Han tror på, at det moralske og politiske argument kan flytte noget i verden, og at vi kan gøre det bedre. Og han ser os som en del af en fremskridtshistorie, selv om vi står i en periode med tilbageskridt. Vi er derfor enormt glade for, at vi er her under valgkampen, hvor debatten om Socialdemokraternes forslag til en formueskat i forvejen raser, kan trække på en af verdens førende eksperter til at forklare konteksten og svare på nogle af de stærkeste argumenter for og imod indførelsen af en formueskat.
-
Samuel Moyn: Drømmen om den ’rene’ krig kvalte fredsbevægelsen – før den genopstod hos Trump 04.03.2026 50minUgens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske professor i historie ved Yale University og forfatter og førende intellektuelle, Samuel Moyn. Samuel Moyn udgav i 2021 en bog, Humane – How the United States Abandoned Peace and Reinvented War, som har været afgørende for vores forståelse af krigsførelse og vores forståelse af, hvorfor vi ikke har nogen fredsbevægelse. Her på Langsomme samtaler-redaktionen har vi længe gerne villet tale med Moyn, fordi hans bog sætter hele konteksten for den situation, vi står i i dag, hvor der bliver mere og mere krig og mindre og mindre beredskab for at skabe fred. Og hvor én bestemt opfattelse af krig længe har domineret og skabt en krigsoptimisme. Nemlig forestillingen om ’den humane krig’, som kan føres uden omkostninger for os selv, og som giver os de resultater, vi ønsker for omverdenen. Man skulle tro, at dén forestilling var dementeret med de seneste 25 års krige i Irak, Afghanistan og Libyen, men forestillingen om krig som et effektivt instrument til at opnå udenrigspolitiske mål, er stadig levende. Hvis man vil forstå ikke bare det moment, vi er i nu, men også hvordan vi i løbet af de seneste 30 år har ført os selv bag lyset og glemt, hvad krig i virkeligheden betyder, er denne uges samtale med Samuel Moyn et godt sted at begynde. Bemærk, at samtalen med Samuel Moyn blev optaget, inden USA og Israel gennemførte deres store regimeskifteangreb i Iran. Det ændrer dog ikke ved præmissen og rammen for samtalen, som er hele den aktuelle sikkerhedspolitiske situation.
-
Margaret MacMillan: Vi har glemt, hvad krig er – og dermed hvad fred kræver 25.02.2026 50minRune Lykkeberg taler med den canadiske historiker om krigens rolle i politik, fredens forudsætninger og en verdensorden under pres. --- Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den canadiske historiker Margaret MacMillan – en af vor tids mest indflydelsesrige fortolkere af krig, fred og den internationale orden. Hun er forfatter til en lang række anerkendte værker, heriblandt klassikeren Paris 1919, der med historisk overblik og dramatisk nerve fortæller historien om fredsslutningen efter Første Verdenskrig og de beslutninger, der kom til at forme det tyvende århundrede. Margaret MacMillan har i årtier beskæftiget sig med stormagter, diplomati og verdensorden. Hun har undervist i international historie ved både Oxford og Toronto og rådgivet politiske beslutningstagere om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hendes blik er historikerens: Hun leder ikke efter øjeblikkets sensation, men efter de lange linjer, de strukturer og erfaringer, som gentager sig, når verden igen bevæger sig ind i usikre tider. Anledningen til samtalen er hendes bog War: How Conflict Shaped Us. Her insisterer hun på noget, vi i Vesten længe har fortrængt: at krig ikke er en historisk undtagelse, men en grundlæggende del af den politiske virkelighed. Vores samfund er formet af krige, vores institutioner er skabt for at håndtere dem, og vores fred hviler på erkendelsen af, at nogen må kunne forsvare den. Når vi glemmer det, svækkes både vores dømmekraft og vores politiske beredskab. I en tid, hvor den internationale orden vakler, hvor atomaftaler udløber, og hvor antallet af konflikter vokser, rejser MacMillan et ubehageligt, men nødvendigt spørgsmål: Har vi glemt, hvad krig er? Og dermed også, hvad fred kræver? Samtalen bevæger sig fra fredsslutningen i 1919 til nutidens geopolitiske spændinger. Fra Woodrow Wilsons ankomst til Europa som fredens håb til spørgsmålet om, hvorvidt vores egne fredsinstitutioner i dag er stærke nok til at modstå presset. Og den begynder et personligt sted: i Canada, hvor Margaret MacMillan følger udviklingen i forholdet til USA og den nationale mobilisering, der synes at være i gang. Det er en samtale om krigens realitet og fredens skrøbelighed – og om hvorfor historien ikke blot er noget, der ligger bag os, men noget, vi er nødt til at forstå for at kunne handle i nutiden.
-
Hardy Merriman: Når befolkningen nægter at adlyde, falder autokraterne 18.02.2026 55minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske demokratiforkæmper, forfatter og forsker Hardy Merriman om modstanden mod Trump i et stadig mere autoritært USA. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske demokratiforkæmper, forfatter, forsker og modstandsmand, Hardy Merriman. Hardy Merriman udgør en sjælden kombination af akademisk dannelse, intellektuel nysgerrighed og aktivistiske forbindelser. Har har i 25 år arbejdet med bevægelser, som modarbejder undertrykkelse og opbygger beredskab til at regere selv. Længe var han præsident for International Center on Nonviolent Conflict i Washington, der står for udbredelse af ikkevoldelige modstandsteknikker til frihedskæmpere og modstandsbevægelser over hele verden. Han arbejdede i samme periode også som rådgiver for det store udviklingsprogram under den amerikanske regering, der hedder USAID, og som Trump har lukket meget store dele af. Hardy Merriman er desuden elev af en anden stor helt her på Langsomme samtaler-redaktionen, nemlig Gene Sharp, som har skrevet den måske vigtigste aktivistbog overhovedet i anden halvdel af det 20. århundrede: From Dictatorship to Democracy (1993). Det er Gene Sharps dybe indsigt, som udgør princippet for hele Hardy Merrimans arbejde. Budskabet er her, at enhver diktator regerer på sine undertrykte borgeres nåde. Og hvis vi kan organisere os, så kan vi altid tage magten tilbage. Men hvis vi bruger voldelige midler til at slås, så taber vi til gengæld til autokraten. I løbet af sin samtale med Rune Lykkeberg gør Hardy Merriman status på demokratiet og retssamfundets tilstand i USA med Trump 2.0 i Det Hvide Hus. Vi får hans analyse af, hvad der foregår, hvor modstanden er, og hvad vi kan gøre for at være med.
-
James Anaya: Grønlands vej til selvbestemmelse er en del af de oprindelige folks 80-årige frihedskamp 11.02.2026 51minRune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske juraprofessor, advokat og forsker i oprindelige folks vilkår, James Anaya, om hans refleksioner over bl.a. grønlandskrisen. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske forfatter, forsker, advokat og juraprofessor James Anaya, som er en enestående kapacitet i oprindelige folks rettigheder og frihed. Han har undervist, fungeret som konsulent for adskillige regeringer og været advokat for oprindelige folk. Han har også udgivet adskillige bøger om emnet, blandt andre Indigenous People in International Law fra 1996 og International Human Rights and Indigenous People fra 2009. Grønlandskrisen har vist os, hvor lidt vi forstår om oprindelige folk og deres vej til selvbestemmelse. Vi har taget fat i James Anaya for blive klogere både på forskellen mellem USA og Danmark, hvad oprindelige folks vilkår angår – men også for at høre om de oprindelige folks rettigheder generelt i verden og det skifte, der skete i forståelsen af frihed fra tiden efter 2. Verdenskrig og frem til i dag. Efter 2. Verdenskrig forstod man frihed for oprindelige folk som afkolonisering og uafhængighed. Men i dag er der kommet en konkurrerende forståelse af frihed, som handler om, hvordan man kan vinde selvbestemmelse og frihed ved at underordne sig andre fællesskaber og indgå alliancer og kontrakter. Det er en hel verden, der åbner sig, når man tænker med James Anaya, og den verden inviterer vi hermed jer, lyttere af Langsomme samtaler, med ind i.
Popolare in
Questo podcast compare anche nelle classifiche dei podcast di questi paesi.