RumSnak

Episodi

• 
  Episode 136: Månedrømme med Mogensen – live på Ungdommens Folkemøde 14.09.2026 35min

  Vi befinder os i en tid hvor rum og rumforskning fylder stadig mere i vores hverdag, men hvor geopolitik samtidig gør mange af aktiviteterne mere komplekse – både når det handler om private satellitnetværk, store rumteleskoper og drømmen om at bygge baser på Månen og Mars. En af dem, der helt bogstaveligt – og efter mange år i rumbranchen – har det helt store perspektiv på udviklingen og de danske, europæiske og globale rumaktiviteter, det er astronaut Andreas Mogensen. I denne RumSnak er vi på scenen på Ungdommens Folkemøde, hvor vi taler med Andreas om muligheder og udfordringer i en tid, hvor rummet altså på den ene side er i fokus som aldrig før, men hvor der samtidig også er både tekniske, politiske og ressourcemæssige forhindringer på vejen. Lyt med 🚀 LINKS Ungdommens Folkemøde Andreas Mogensen RumSnak besøger Andreas på ESAs Astronaut Center Artemis programmet European Service Module
• 
  RumNyt uge 37, 2026 – om rumhavne, kinesiske månemissioner og galakser uden stjerner 07.09.2026 58min

  I denne uge skal vi blandt andet høre om Nancy Grace Roman rumteleskopet, der blev sendt afsted forleden, og som nu er på vej ud mod Lagrange-punkt 2, hvor det skal tage store billeder af gigantiske strukturer i kosmos. Vi skal også dykke ned i fundet af en galakse næsten uden stjerner, og se på nogle af de planlagte rumhavne rundt omkring i verden, og høre om et dansk studie af noget så forholdsvis intimt som astronauters fordøjelse. Og endelig, så vender vi også ugens store ESA-konference i København, og smager på nogle af de 'rumsnacks' man kunne finde derude. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER SpaceX læsser rakettrin om bord på pram i Det Indiske Ocean NASAs Swift-rumteleskop styrter tilbage mod Jorden – men hvornår og hvor? Nancy Grace Roman-rumteleskopet Kinas månemission udsat – måske til 2027 Mælkevejens hurtigste stjerne SpaceX vil investere op til 100 milliarder dollar i rumhavn i Louisiana Shanghai går i gang med kajanlæg til sin "Raketby" Orbex’s rumhavns-byggeplads solgt til skotsk udviklingsagentur Har astronomer fundet den første galakse helt uden stjerner? Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver ny viden Metabolomik over tid viser øget mikrobiel proteingæring i tarmen under rumflyvning (pdf) RUMKONFERENCE Space for Inspiration 2026: 1.–2. september i København Space Forge: Avancerede materialer fremstillet i rummet Super Garden: Snacks som måske kan blive astronautmad BONUS Apollo 14 fløj omkring Månen med 500 træfrø
• 
  Episode 135: Spøgelsespartikler i gigantiske stjerneeksplosioner 31.08.2026 51min

  Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang skal kigge nærmere på neutrinoer – nogle af de allermindste partikler, som også er ekstremt svære at observere. Neutrinoer er en af de mest udbredte, men mindst forståede elementarpartikler i vores univers. Den bliver ofte kaldt for en "spøgelsespartikel", fordi den har en næsten ufatteligt lille masse og ingen elektrisk ladning. Historien om neutrinoens opdagelse er fortællingen om en partikel, der først blev opfundet ud fra ren matematisk nødvendighed, og som det tog over 25 år at bevise eksistensen af i virkeligheden. Siden da er neutrinoobservationer blevet en helt essentiel del af forskning i astrofysik, for det er et af de få signaler vi kan modtage fra rummet, der ikke er elektromagnetisk stråling. I denne episode skal vi især se nærmere på neutrinoernes rolle i supernovaer – forskning som bygger på kun 30 neutrinoer fra én enkelt supernova, og så en hel masse teori og computersimuleringer. Det fortæller Marie Cornelius fra TU Dortmund meget mere om. Lyt med 🚀 LINKS NEUTRINOER Hvad er en neutrino | Lex Hvordan fysikere sporer og fanger den mystiske spøgelsespartikel | Quanta Magazine [](Hvordan fysikere sporer og fanger den elusive neutrino) SNAPPY – terningesatellit til neutrinodetektion | Space.com [Marie Cornelius | LinkedIn](Maries LinkedIn-profil) Marie artikel 1: Electron-neutrino lepton number crossings – Variations with the supernova core physics (pdf) Marie artikel 2: Perturbing Fast Neutrino Flavor Conversion (pdf)
• 
  RumNyt uge 35, 2026 – den store sommeropsamling 24.08.2026 1h 2min

  Velkommen tilbage til RumNyt, hvor vi nu genoptager rumrejsen og igen hveranden suser rundt i hele Universet, på jagt efter de vigtigste nyheder. Og her efter sommerferien lægger vi ud med at samle op på bare nogle af de mange, mange ting der er sket i de forgangne par måneder. Så vi skal blandt andet høre om satellitnetværk, om den kinesiske Tianwen-2 mission, og om en hel masse raketter. Og vi skal også dykke ned i støv i Solens corona, små røde prikker og en opdatering på om Jorden bliver opslugt af Solen om ca 5 milliarder år. Lyt med 🚀 LINKS OPFØLGNING Solformørkelsen 2026 – hele livestreamen på YouTube NASA sender robot for at redde Swift-teleskop der falder til jorden Ingeniører kæmper for at redde LINK-rumkraft inden det er for sent LINK får software-update NASA og KATALYST må give op NASA-direktør satser afgjort på Artemis 3-mission i 2027 Blue Origin finder årsag til massiv New Glenn-eksplosion Astronaut-vest som blev testet på Artemis I blokerede noget stråling NYHEDER Solens atmosfære er meget varmere end dens overflade – og det skyldes måske støv Rocket Lab køber Iridiums satellit-netværk for 8 milliarder dollar Jordens skæbne under Solens udvidelse om 5 mia år Tianwen-2 ankommer til asteroiden Kamoʻoalewa Alternativ forklaring på de små røde prikker NASAs Voyager 2 får to ekstra år efter 'Big Bang'-manøvre Andromeda drosler ned for stjerneproduktionen Kina lander rakettrin til genanvendelse for første gang Vikram-1 gennemfører launch af Indiens første private orbital-raket Starship lander blødt i det Indiske Ocean Starship sandsynligvis tabt til søs 2 uger efter episk test-flight Rocket Lab afslører nyt 'GHOST' bærbart rumhavn-system USA ønsker at bygge raketter-opsendingssteder til havs Falcon-raket rammer Månen SpaceX's Falcon 9 var ikke den første raket der styrtede ned på Månen BONUS Lego-model af rumskibet Hail Mary
• 
  Episode 134: RumSnaks Store RumQuiz om Månen 29.06.2026 1h

  Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang fejrer afslutningen af forårssæsonen med en lille RumQuiz. Og i anledning af al snakken om Artemis-programmet her i foråret, har vi valgt at sætte fokus på Månen... Quizzen indeholder både videnskabelige, teknologiske, historiske, aktuelle, kulturelle og politiske spørgsmål, så du kan godt begynde at varme blyanterne og ruske op i hjernecellerne, og gøre dig klar til RumSnaks Store RumQuiz om Månen! Hvis du vil gætte med – og det håber vi selvfølgelig – så kan du hente et quiz-skema der er særligt lavet til quizzen inde på vores hjemmeside rumsnak.dk. (Du kan også bare bruge et stykke papir og selv skrive numre på). RumQuizzen foregår i tre runder med 5 spørgsmål: Først læser vi spørgsmålene op i ro og mag, med de forskellige svarmuligheder – A, B og C. Så har vi en lille pause, og så går vi igang med at fortælle alle de rigtige svar – med lidt bonus-information, naturligvis. Men husk: ikke noget med at spole frem og lytte efter svarene, og det er naturligvis også usportsligt at søge på nettet. Vi stoler på jer! God fornøjelse og god sommer 🚀 😎 LINKS Katalyst-fartøj skal forsøge at redde NASAs synkende Swift-teleskop RumSnak 120 om Máni RumSnak 113 om Artemis Accords ScifiSnak om Jules Vernes Rejsen til Månen Tintin – den officielle hjemmeside
• 
  RumNyt uge 26, 2026 – om GPS-jamming og supermassive sorte huller 22.06.2026 1h 3min

  Der er igen masser at tale om i denne udgave af RumNyt, der i øvrigt er den sidste i forårssæsonen (men vi har en RumSnak Bonus på vej også!). Vi lægger ud med opfølgning om Artemis-missioner, lækager på ISS og lidt andet godt, og så kaster vi os ud i nyhederne. Det skal blandt andet handle om exoplanter rundt om sorte huller, om Mælkevejens bule, og om jetstrømmen fra vores eget sorte hul, Sagittarius A*. Vi dykker dog også ned i mysteriet om signaler der jammer GPS-satellitter over Europa, siger ordentligt farvel til NASAs MAVEN-mission ved Mars, og ser på hvordan solstorme påvirker satellitter i kredsløb om Jorden. Lyt med 🚀 LINKS OPFØLGNING Rusland ville reparere revnerne i ISS  ISS-besætning tilbage efter at have søgt tilflugt i Crew Dragon ESA-astronaut Luca Parmitano bliver pilot på NASAs Artemis III mission  NASA-chef forsvarer valget af Artemis 3-besætning kun med mænd  SpaceX præsenterer design af deres første orbitale datacenter  SpaceX-fabrik skal bygge AI-datecentre til rummet  NYHEDER Simulation: Millioner af exoplaneter kunne blive født nær aktive supermassive sorte huller Vi har ledt efter vinden fra Mælkevejens sorte hul i 50 år - og nu er den endelig fundet!  James Webb vejede "sovende" supermassivt sort hul 10 milliarder lysår væk  Bedste Mars-mission nogensinde – videnskabsfolk hylder MAVEN  Kan russiske satellitter jamme GPS over hele Europa?  NASA Webb og Hubble afslører historien om lev fra Mælkevejens dannelse  Kinesisk raket falder fra hinanden i samme bane som ISS og Starlink  Solstorme trækker satellitter ned mod atmosfæren tidligere end vi troede  Solcyklussernes udvikling - NOAA Space Weather  BONUS Opdatering af Fermi-paradokset? Nye tanker om eksistensen af avanceret liv i universet  SETI-instituttet udgiver rapport om teknosignaturer fra 3I/ATLAS  Nye protokoller for offentliggørelse af forskning om eventuelle signaler fra fremmede intelligensvæsener
• 
  Episode 133: Gummistøvler, satellitter og masser af data – sådan kortlægger vi biodiversitet 15.06.2026 53min

  I denne RumSnak skal vi se nærmere på forskningen i biodiversitet, og ikke mindst på hvordan remote-sensing og satellitter kan hjælpe os med at blive klogere på biodiversiteten, der jo desværre er i tilbagegang over hele kloden. Vi skal blandt andet høre om spektrometre, LIDAR-instrumenter og masser af data – men også se på hvorfor det er vigtigt at man kombinerer fjernmåling med andre metoder, som fx at en flok biologer tager gummistøvler på og går ud i naturen. Vores rumreporter Anders har været på besøg hos lektor Fabian Schneider, som netop forsker i biodiversitet og remote sensing på Aarhus Universitet. Lyt med 🚀 LINKS BIODIVERSITET OG FJERNMÅLING Fabian Daniel Schneider - Aarhus Universitet SABiOS: Bæredygtig landbrug og biodiversitetsstyring med satellit-observationer Satellitter og AI bruges til at overvåge britiske pindsvin Virkelig god (videnskabelig) introduktion til biodiversitet og fjernmåling (pdf) Biomass-satellitten markerer ét år i kredsløb ESAs FLEX-mission
• 
  RumNyt uge 24, 2026 – om eksploderende raketter og massive sorte huller 08.06.2026 46min

  I denne uge skal vi blandt andet høre om NASAs måneplaner, og ikke mindst hvad et par ikke helt vellykkede raket-afprøvninger betyder for de her planer. Først var det Starship V3, der ikke helt havde held med den planlagte landing, og en uge senere eksploderede Blue Origin’s New Glenn-raket i en kæmpe ildkugle under en test. Vi skal også høre om kolossale supernovaeksplosioner, og om nogle meget tidlige sorte huller, der er væsentlig større end de burde være, i forhold til deres galakser. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Blue Origins nye New Glenn-raket eksploderede under en test Den Internationale Rumstation lækker igen Krypto-investor vil på tur rundt om både Månen og Mars En forklaring på de massive sorte huller, som JWST fandt i det tidlige univers NASAs tre faser for 'kolonisering' af Månen Kina justerer sit Måne-program Hvordan påvirker Blue Origins raketeksplosion NASAs måneplan? Blue Origins New Glenn-fiasko er katastrofal for Artemisplanerne En kæmpe stjerne ødelagt af supernova på steroider SpaceX Starship V3 FAA stopper foreløbig flyvninger med Starship V3 BBC: de miljømæssige konsekvenser af raketopsendelser Webb afslører sort hul, der blev danne FØR sin galakse Matematiske modeller afslører smutvej til Månen BONUS Star City på Apple TV Den sovjetiske StjerneBy – baggrund om virkelighedens Star City
• 
  Episode 132: Graverobot fra Aalborg drømmer om at komme til Månen 01.06.2026 59min

  Rovere – altså rullende robotter som fx Curiosity og Perseverance – har længe hjulpet os som en slags fjernstyrede forskningsfartøjer især på Mars. Men nu er fokus ved at skifte til Månen og ikke mindst Månebaser. Her skal robotroverne ikke længere primært være avancerede forskningsplatforme, men i stedet fungere som gravkøer og andre byggemaskiner, og gøre det muligt at etablere og vedligeholde baser på Månen. Simon Bøgh fra Aalborg Universitet og hans studerende er dybt engagerede i udviklingen af den slags rovere, som de blandt andet tester i en sandkasse i instituttets baghave! Hør om visionen, om de avancerede algoritmer og om de mange tests og udfordringer, der følger med udviklingen af de selvstændige robotrovere. Lyt med 🚀 LINKS ROBOTROVERE Simon Bøgh, Aalborg Universitet AAU: Studerende bygger robotrover til Månen Video fra ESA-konkurrencen på LUNA-centret | YouTube NASAs Månebase-planer inkluderer to rovere
• 
  RumNyt uge 22, 2026 – om pulsarer, Månelandere og rumturisme 25.05.2026 50min

  RumNyt dykker igen ned i nogle af de mest spændende nyheder fra hele universet. Vi lægger ud med at se på exoplaneter omkring røde dværgstjerner, for at finde ud af hvilke planeter der er mest typiske i Mælkevejen. Derefter kigger vi på den europæisk-kinesiske SMILE-mission, der netop er blevet opsendt for at studere Jordens magnetosfære og rumvejret, med et dansk element fra Terma. Vi skal også høre om astronomer, der har opdaget 15 nye millisekund-pulsarer ved hjælp af radioteleskopet MeerKAT, og om NASAs nye rumhærdede mikrochip. Hovedhistorien denne uge handler om rumturismen – en industri, der har bevist det kan lade sig gøre at sende turister i rummet sådan rent teknisk, men som kæmper økonomisk. Vi ser nærmere på Virgin Galactic, Blue Origin og fremtiden for den suborbitale turisme. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER "Luna Ring"-koncept: solfanger på Månen på størrelse med Etiopien Blue Origins Månelander-model er sendt til træning hos NASA Blue Origin åbner for eksterne investorer NASA's Curiosity-rover befrier sit bor fra en klippe SMILE-missionen sendt afsted – med dansk teknologi ombord Thales Alenia Space skal bygge teleskoper til LISA-missionen MeerKAT opdager 15 nye millisekund-pulsarer i stjernehob Hvilken type planet er mest almindelig i galaksen? Matematik skal hjælpe rumfartøjer med at planlægge komplicerede ruter HOVEDHISTORIE: RUMTURISME Virgin Galactic afslører nyt rumskib, men måske er rumturismen død? Er rumturisme overhovedet en god idé? BONUS Hvorfor findes der ingen grønne stjerner? NASA har netop offentliggjort mere end 12.000 Artemis II-fotos Indblik i NASA's plan for en månebase
• 
  Episode 131: De 4 kræfter der klistrer kosmos sammen 18.05.2026 53min

  Denne gang dykker vi ned i noget der er helt fundamentalt for den måde vi forstår og beskriver verden på – nemlig de fire naturkræfter, der former vores verden og klistrer vores univers sammen. De fleste har nok hørt, at vi – indtil videre i hvert fald – kender fire naturkræfter: tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft, den svage kernekraft og den stærke kernekraft. Og det er på baggrund af disse fire naturkræfter at alle teorier indenfor fysik er bygget op. Vi tager også et kig på noget af alt det arbejde der gøres nede på partikelacceleratoren Large Hadron Collider i CERN. Forskningen på LHC går grundlæggende ud på at forstå hvordan vores univers hænger sammen, og opfører sig på fundamentalt niveau. Her undersøges hvordan de mindste partikler i universet opfører sig, og ved at støde partikler sammen med meget høj hastighed kan man genskabe nogle af de betingelser der var til stede i det tidlige univers. Vi har besøg af lektor Troels C. Petersen fra Niels Bohr Institutet til en snak om naturkræfter og det arbejde som han og de andre partikelfysikere går og laver i de dybe tunneller på CERN. Lyt med 🚀 LINKS NATURKRÆFTER Troels C. Petersen, NBI Fine, korte beskrivelser på Wikipedia CERN Hvad er Large Hadron Collider? Video om CERN
• 
  RumNyt uge 20, 2026 – om Månelandere, nyfødte stjerner og energi fra rummet 11.05.2026 49min

  I denne RumNyt kommer vi vidt omkring – fra nyfødte stjerner i tætte tåger til konkurrence mellem kommende Månelandere, og fra billeder af overfladen på en exoplanet til Metas bestilling af strøm fra solfanger-satellitter i kredsløb om kloden. Og så brokker Tina sig over de amerikanske planer om at re-evaluere status for Pluto... Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Bliver SpaceX’ HLS eller Blue Origins Blue Moon-lander klar til Måneladning i '28? SpaceX skal børsnoteres, men Musk besholder de fleste stemmer Rumbaserede AI-datacentre kan vise sig ikke at være levedygtige – siger SpaceX selv Vil NASA-chef Jared Isaacman gøre Pluto til en planet igen? Stort udbrud på Hawaii i 2022 kan hjælpe forskere med at lede efter vulkaner på Venus Lunar Gateways primære moduler er ramt af korrosion ESA kaster lys over sagen om Gateway-modulerne Producenten af Gateway anerkender endelig problemet James Webb-rumteleskopet undersøger direkte en exoplanets overflade for første gang Meta satser på rumlasere for at forsyne sine AI-datacentre med energi Radio-teleskop-netævrk afslører unge stjerner i tætte tåger Nyt dansk rumprojekt skal styrke Europas adgang til solceller til små satellitter Danish Space News – Thomas Schumann BONUS Jagten på rumvæsener bliver styrket med AI Cardboard Wars – Star Wars i pap | YouTube
• 
  Episode 130: Danske rumballoner samler data om Jorden 04.05.2026 52min

  I denne RumSnak skal det handle om rumballoner! Eller i hvert fald tæt-på-rummet-balloner... Hvis man vil samle data om et bestemt område, fx i forbindelse med en oversvømmelse, så kan man køre hen og kigge på stedet. Hvis man har en drone er det jo også oplagt at sende op, for at se et større område, og hurtigere kunne bevæge sig rundt, måske også på steder hvor det er svært at komme hen til bens eller i et køretøj. Hvis man vil have et endnu større overblik, så kan man måske rekvirere et fly, der måske kan komme helt op i 6-8-10 kilometers højde. Men så er næste skridt typisk også en satellit i kredsløb om kloden, og så er vi oppe i 3-4-500 kilometers højde – eller mere. Og det er i mellemrummet fra ca 10-100 kilometers højde, at en række nye virksomheder ser en mulighed for at supplere dataindsamlingen og overvågningen med instrumenter på stratosfæriske balloner. De kan så flyve op og ned, eller hænge i 18–30 kilometers højde og levere data i nær realtid. Vi har talt med Simon Vilms Pedersen fra firmaet Spaceline, der netop arbejder med at udvikle og opsende balloner, som kan levere detaljerede billeder og data fx til landbrug, miljøovervågning, katastrofesituationer eller kortlægning af infrastruktur. Lyt med 🎈 LINKS SPACELINE OG RUMBALLONER Spaceline Labs Ballonopsendelse fra Andøya Rumhavn i Norge Near Space Labs WorldView ballonopsendelser Sent Intro Space – produktbilleder fra stratrosfæren Project Hail Mary 11389 | LEGO HAPS – alternative ballon-lignende fartøjer i nær-rummet Blog: balloner i rummet – den fjerde vej i planetudforskning
• 
  RumNyt uge 18, 2026 - om Voyager, kæmpeplaneter og is i rummet 27.04.2026 44min

  RumNyt er tilbage med endnu en solid omgang store og små historier fra det uendelige Univers. Vi skal blandt andet høre om Voyager-sonderne, der utroligt nok er still going strong derude - også selvom man bliver nødt til at slukke for stadigt flere instrumenter. Vi har også nyheder om Rosalind Franklin-roveren der håber på et lift til Mars, om interstellare gletsjere og en nylig opsendelse af kæmperaketten New Glenn, der desværre kom til at anbringe en satellit i et helt forkert kredsløb. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Proba-3 afslører overraskende hurtig solvind NASA på ret kurs efter første vurderinger af Artemis II Udrulning af første del af Artemis III-raket Kan Artemis-programmet blive forsinket af kontraktrod med rumdragte? NASA lukker instrument på Voyager 1 for at holde sonden i gang Blue Origins genbrug af raket overskygget af fejl i øvre trin NASAs Webb redefinerer grænsen mellem planeter og stjerner Efter år med brudte løfter får en europæisk rover endelig en tur til Mars NASAs Curiosity-rover finder livets byggesten på Mars – men hvordan de kom dertil? NASAs SPHEREx kortlægger enorme galaktiske isregioner BONUS Hubble-teleskopet fylder 36 år med et betagende portræt af Trifid-tågen Dr. James Whitfield skriver om psykologi og astronauter hos Space Daily Forsikringsfolk bestemmer, hvilke raketter der flyver
• 
  Episode 129: Stjerneskælv og jagten på Jord 2 20.04.2026 53min

  I denne RumSnak skal det handle om stjerneskælv og hvorfor asteroseismologi – altså studiet af rystelserne i stjerner – er så vigtig en disciplin indenfor astrofysikken. Vi har talt med postdoc Amalie Stokholm fra Birmingham i England, hvor hun aktuelt netop forsker i asteroseismologi. Vi skal høre om hvordan stjerner er opbygget, hvorfor de 'skælver', hvordan man observerer de rystende stjerner og hvad de kan fortælle os blandt andet om stjernernes alder og kemiske sammensætning. Vi skal også høre om hvorfor asteroseismologi er en en helt central del af ESAs kommende PLATO-mission, der fra næste år skal ud at søge efter exoplanter. Og så fortæller Amalie også hvordan avanceret databehandling og forskellige former for avancerede algoritmer spiller en stadig større rolle i hendes arbejde og i astrofysikken generelt. Lyt med 🚀 LINKS ASTEROSEISMOLOGI Amalie Stokholm YouTube-animation af rystende stjerner RumSnak ep 25 – også om asteroseismologi Den lange videnskabelige introduktion til PLATO-missionen (pdf) Asteroseismologisk aldersbestemmelse af røde kæmpestjerner (pdf)
• 
  RumNyt uge 16, 2026 – om kosmisk stråling, danske missioner og Artemis 13.04.2026 53min

  Øj, der er sket meget siden sidst – ikke mindst med NASA og Artemis 2-missionen, der dog endnu ikke var slut, mens vi optog. Udover Artemis skal vi dog også snakke om protoplanetariske skiver, et laboratorium der skal simulere kosmisk stråling, danske rummissioner og 3I/ATLAS. Og så er der naturligvis også både opfølgning og bonus! Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Vi har kontakt til Proba-3 igen! Jeff Bezos vil også have orbitale datacentre Fem ting Juice-missionen har afsløret om Comet 3I/ATLAS 3I/ATLAS kan være næsten 12 milliarder år gammel Kosmisk strålings-simulator i Europa Forskningsartikel om kosmisk stråling Planetdannende skiver i flotte billeder Aalborg Universitet vil sende robot til Månen Dansk studentersatellit svarer fra rummet Syv Cubesat-missioner tester optimeret dataoverførsel NASA-chef: Søgning efter fremmed liv er NASAs kernemission NASA præsenterer har ambitioner men vender op og ned på internationale planer Nedskæringer truer NASA-budgettet NASA's første atomdrevne rumfartøj skal sende helikoptere til Mars ARTEMIS NASAs store Artemis-site BONUS Kristen Stewart skal spille astronauten Sally Ride i Amazon-serie ExoLife Finder – vildt koncept-teleskop der skal se efter liv på fremmede planeter Tintin Måne-raket LEGO sæt Måne-videnskab fra LEGO Education
• 
  Episode 128: RumSnak Q&A – spørgsmål fra lytterne 06.04.2026 1h 17min

  I denne helt særlige episode af RumSnak har vi valgt at lade jer derude bestemme indholdet. I har nemlig indsendt en hel masse fantastiske rum-spørgsmål til denne store RumSnak Q&A Påske Special, og stor tak for det! Vi kan desværre ikke nå at svare på dem allesammen, men så må vi jo overveje at lave en spørgsmål-og-svar-episode mere en anden gang... Foreløbig kaster vi os dog ud i at forsøge at svare på spørgsmål om alt fra Voyager-sonderne og universets udvidelse til raketdesign og årets store solformørkelse. Og til sidst har vi eksklusive interviews med 3I/ATLAS og Halleys Komet! Lyt med 🚀 LINKS Hvor er Voyager 1 og 2 nu? - NASA Science Interstellar Mapping and Acceleration Probe | Wikipedia Voyager 3: Et konceptmission til det interstellare medium NASAs planer ved dødsfald på ISS Ligposer i rummet Sol- og måneformørkelser verden over - næste 10 år Solformørkelsen 2026 - Sol2026 ESA missioner Dragonfly (Titan rumprobe) | Wikipedia Tianwen-3 | Wikipedia Tianwen-4 | Wikipedia Comet Interceptor | Wikipedia Uranus Orbiter and Probe | Wikipedia Interstellar Probe (rumfartøj) | Wikipedia Enceladus Orbilander | Wikipedia Leap71 - Computational Engineering RumSnak Episode 76 - RumSnak sender Andreas afsted RumSnak Episode 82 - Sådan forsker Andreas på den internationale rumstation RumSnak Episode 100 - RumSnak episode 100 RumSnak Episode 122 - Sådan træner Andreas Mogensen nye astronauter NASA har udgivet rapport om Starliner bemandet testflyvning Sierra Space præsenterer Dream Chaser Tenacity
• 
  Episode 127: Støv mellem stjernerne 30.03.2026 44min

  I denne episode af RumSnak skal vi tale om støv. Ikke det, der samler sig under sengen, men det mikroskopiske stjernestøv, der svæver mellem stjernerne, og som viser sig at være helt afgørende for, hvordan universet udvikler sig. Astrofysiker Anja C. Andersen fra Niels Bohr Institutet tager os med ned i den skala, hvor kornene er så små, at de mest minder om røgpartikler – og alligevel styrer, hvor og hvordan der kan dannes stjerner, planeter og komplekse molekyler. Anja fortæller også, hvordan hele feltet har flyttet sig: fra næsten færdig forklaring om at støvet primært kom fra røde kæmpestjerner, til et mere kaotisk billede. Nye observationer fra blandt andre Herschel og James Webb har afsløret mere og tidligere støv, end modellerne egentlig tillod, og vi taler om, hvad det gør ved vores forståelse af både det tidlige univers og vores egen galakse. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Kæmpe stjerner og mikroskopisk støv Astronomer opdager, at stjerner ikke spreder livets byggesten som vi troede Studerende skabte kosmisk støv i laboratoriet STØV Anja C. Andersen | NBI Kosmisk støv | Wikipedia Wolf-Rayet-stjerner | Wikipedia Infrarødt teleskop | Wikipedia SOFIA | NASA Science Kampen for at redde verdens eneste flyvende observatorium: SOFIA | YouTube Artikel: Metaludtømning fra støv i lokale og fjerne galakser I Artikel: Metaludtømning fra støv i lokale og fjerne galakser II Artikel: Observationer af exo-kometer (Anjas anbefaling)
• 
  RumNyt uge 13, 2026 – om kolliderende planeter, neutronstjerner og rumstationernes fremtid 23.03.2026 54min

  Vi kommer igen vidt omkring i denne uges RumNyt – fra fænomener i vores egen atmosfære og langt, langt ud i galaksen. Vi skal blandt andet høre om rumstationernes fremtid, om fine billeder af en stjerne der for nyligt er eksploderet som en supernova og om to planeter der er kollideret i et solsystem 11.000 lysår her fra. Der bliver også tid til at dykke ned i kvark-gluon-plasma, radiosignaler fra exoplaneten K2-19b og se på hvordan vores Solsystem tilbragte sine uge år i Mælkevejens hippe centrum, men senere er flyttet ud i forstæderne for at få lidt ro på... Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Artemis 2-måneraketten er klar til liftoff i april Asteroide 2024 YR4 rammer ikke Månen alligevel Vi har for første gang ændret en planets bane omkring Solen Problemer med Proba 3-satellitterne – kan missionen reddes? Amerikanske senatorer kræver, at ISS flyver til 2032 ESA inviterer til forstudier af europæisk rumstation Vast sikrer sig en 500 millioner dollar investering til sine rumstationer Webb-teleskopet finder tidligere billeder af supernova-stjerne Ingen tegn på teknologi på exoplanet K2-18 b Plasma som ellers kun er set i Big Bang kan eksistere inde i neutronstjerner Raketopsendelser forurener atmosfæren mere end antaget Gammel NASA-satellit styrtede ned over Stillehavet Supernova-eksplosion skaber en af universets stærkeste magnetarer Sjælden dokumentation af to kolliderende planeter Solens vandring gennem Mælkevejen gjorde livet på Jorden muligt BONUS Satellitbilleder viser handelsvejene gennem Øresund-strædet Sådan designede man Jupiter til Apples Vision Pro-headset Hvor længe lever civilisationer?
• 
  Episode 126: Da det unge Univers fik rum-mæslinger 16.03.2026 52min

  Denne gang rejser RumSnak over 12 milliarder år tilbage i tiden, til det unge univers som det så ud omkring 1 milliard år efter Big Bang. Det skal nemlig handle om de såkaldte små røde prikker – 'little red dots' – som James Webb teleskopet har fundet i det tidlige univers, og som til at begynde med udfordrede vores teorier om hvordan universet fungerede dengang. Men nu er et hold af forskere fra Danmark her i januar kommet med et bud på hvad de røde pletter kan være noget – også uden at alle vores teorier falder sammen. Vi har talt med en af forfatterne til det nye studie, Kasper Elm Heintz fra DTU Space. Lyt med 🚀 LINKS Små røde prikker som unge supermassive sorte huller i tætte ioniserede kokoner | Nature Galaxer domineret af nebulaer – Kaspers bonusartikel James Webb – instrumenter, missioner og videnskab | NASA Science Små røde prikker | Wikipedia Store galakser og små røde pletter forvirrede astronomer | Quanta Magazine