Pædagogisk kvarter

Epizodes

• 
  Er du træt af at være i hovedet hele tiden? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mie Moltke (genudgivelse) 03.08.2026 19min

  ”Vi tænker hele tiden, hvordan vi har det, og vi tænker over, hvad andre tænker, og vi tænker over vores egne tanker, og vi tænker over vores følelser. Men vi mærker det ikke. Og ofte bruger vi faktisk ikke engang vores hoved særlig optimalt, fordi vi tænker meget de samme tanker.” Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. Hun har selv erfaret, hvad det betyder, når det hele foregår i hovedet, og kroppen ikke følger med. Ogi ”Pædagogisk kvarter” taler hun med programmets faste ekspert og medvært, Anja Kristine Hvidberg Olsen, om, hvad det betyder. Og hvordan man får kontakt til kroppen.”Altså i virkeligheden, så er jeg mest i mit hoved. Jeg har også oplevet det i forskellige terapeutiske sammenhænge, hvor jeg faktisk ønsker at komme ned i kroppen. Men det er noget, der er enormt svært for mig, når jeg bliver tvunget derned af en eller anden behandler. Bare det at trække vejret kan nogle gange være svært for mig. Så det er noget, jeg er utrænet i, og det er noget, jeg øver mig på. Og det er noget jeg kontinuerligt skal øve mig på,” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.Mie Moltke har selv levet af at bruge kroppen. Men det betød ifølge hende selv ikke, at hun nødvendigvis havde kontakt med den.  ”Jeg er gået fra at bruge min krop til at præstere, danse for at være dygtig, vinde så meget som muligt, til at det nu i dag er helt modsat. Nu er min krop blevet min daglige guidance til, hvordan jeg har det. Men for mig er dansen blevet en måde, jeg hele tiden tjekker ind i mig selv på. Og det er der, de største forandringer for mig er sket. Det er gennem en bevægelse. Så i dag er krop og bevægelse blevet mit allervigtigste hjem,” siger Mie Molte. I programmet fortæller hun om at være i hovedet hele tiden, om betydningen af at få kontakt med kroppen, og om hvad dansen har gjort for hende selv og de mennesker, som hun arbejder med.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Programmet er en genudgivelse fra juni 2025.
• 
  Modet til at leve autentisk. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mie Moltke (Genudgivelse) 27.07.2026 19min

  ”Jeg kommer fra elitedansen, som handler om at præstere og blive bedst. Jeg er vokset op i præstation, og jeg har været min egen største konkurrent. Og hvis ikke jeg selv var det, så havde jeg en dansepartner eller en træner, der var det. Tilmed er jeg vokset op foran et spejl. Så jeg har hele tiden set mig selv udefra, og det var aldrig godt nok”. Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. I dag har hun fundet modet til at leve autentisk. Og hun taler for, at vi sætter langt mere fokus på det autentiske liv.  Det taler hun om sammen med programmets medvært og faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.Hun mener, at vi ikke mindst for vores børns skyld har brug for at finde ind til vores autentiske liv.Vi skal nemlig være bedre rollemodeller for vores børn, så de måske kan sænke skuldrene og slippe præstationsræset. Men hvordan lever vi så autentisk? Og viser vi det til vores børn? Det er emnet for ugens Pædagogisk kvarter.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Programmet er en genudgivelse fra juni 2025.
• 
  146. De vigtigste øjeblikke i et barns liv er truede. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo 20.07.2026 20min

  ”En af mine allerstørste bekymringer er, at mange af de udviklende øjeblikke er truede.”Sådan siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i denne uges Pædagogisk kvarter, hvor hun sammen med psykolog Malene Angelo sætter fokus på kvaliteten i danske dagtilbud – og på, hvad der skal til for at styrke den.For hvad sker der med børn, når der mangler tid til nærvær, omsorg og samspil med de voksne? Og hvorfor handler kvalitet om langt mere end normeringer?I programmet taler Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo om, hvorfor kvalitet i dagtilbud først og fremmest handler om relationer, omsorg og faglig refleksion – og hvorfor de første leveår er afgørende for resten af livet.”For børnene er venskaber og legekammerater det allervigtigste. Vejen dertil er de voksne,” siger Malene Angelo.Samtidig peger de på, at kvalitet ikke alene afhænger af, hvor mange voksne der er til stede, men også af deres faglighed, de rammer de arbejder under og muligheden for fælles faglig refleksion.Begge peger samtidig på, at læringsdagsordener, dokumentation og andre krav kan flytte de voksnes opmærksomhed væk fra det vigtigste: samspillet med børnene.”Vi har utrolig meget viden om, hvad børn har brug for. Men det er, som om vi ikke rigtig lytter til den og får omsat den til handling,” siger Malene Angelo.Lyt med og få et indblik i, hvad der kendetegner kvalitet i dagtilbud, og hvad der lige nu truer kvaliteten.Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår og medforfatter til bogen Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 
  145. Omsorg er fundamentet for al udvikling og læring. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo 13.07.2026 17min

  Omsorg er fundamentet i alt pædagogisk arbejde. Alligevel kan det være svært at sætte ord på, hvad omsorg egentlig er, og hvordan man holder fast i den, når mange børn kalder på de voksnes opmærksomhed.Det fortæller psykolog Malene Angelo i denne uges Pædagogisk kvarter, hvor det handler om, hvordan et fælles sprog for omsorg kan blive en del af hverdagen i dagtilbud.I den forrige episode blev omsorgsgrebet introduceret.Denne gang handler det om, hvordan modellen kan bruges i praksis – fra morgensamlingen og puslesituationen til personalemøder, MUS-samtaler og samarbejdet med forældrene.Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Malene Angelo om, hvordan et fælles sprog for omsorg kan styrke den pædagogiske faglighed og gøre det lettere at fastholde fokus på det, der er vigtigst, når hverdagen bliver travl.”Det handler ikke om et nyt koncept. Det handler om at prioritere omsorgen højere,” siger Malene Angelo.I programmet fortæller hun blandt andet, hvordan omsorgsgrebet kan bruges som fælles refleksionsredskab, der hjælper medarbejdere med at se situationer fra barnets perspektiv og finde nye handlemuligheder sammen.Samtidig peger Anja Kristine Hvidberg Olsen på, at et fælles sprog også kan legitimere den tid, pædagoger bruger på nærvær og relationer.Lyt med og få et indblik i, hvordan et fælles sprog for omsorg kan styrke samarbejdet i personalegruppen, understøtte den pædagogiske dømmekraft og være med til at skabe en kultur, hvor omsorg ikke bliver fundamentet for det pædagogiske arbejde.Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår og medforfatter til bogen Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud.Se mere om Omsorgsgrebet her.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 
  144. Omsorg kræver et fælles sprog. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo 02.07.2026 19min

  ”Vi udviklede omsorgsgrebet, fordi vi mente, der manglede et sprog for omsorg.”Sådan siger psykolog Malene Angelo i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om, hvordan pædagoger kan arbejde mere bevidst med omsorg i hverdagen.For hvad er omsorg egentlig? Hvordan ved man, hvad et barn har brug for i en konkret situation? Og hvordan taler man med kolleger om omsorg, hvis man ikke har et fælles sprog?Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Malene Angelo, der sammen med sin kollega i Børns Vilkår, Dorte Rudi Andersen, har udviklet Omsorgsgrebet – en model, der omsætter viden fra blandt andet tilknytningsteori og udviklingspsykologi til konkrete greb i dagtilbud.”Det handler ikke om at vurdere omsorg, men om at kvalificere den,” siger Malene Angelo.I programmet fortæller Malene Angelo, hvordan omsorgsgrebet bygger på barnets to grundlæggende behov: behovet for nærhed og behovet for udforskning. I omsorgsgrebet er det illustreret ved den store og den lille hånd.”Når børn er frustrerede og kede af det, skal de først opleve, at de bliver set, hørt og forstået. Derefter kan vi hjælpe dem videre,” siger hun.Lyt med og få et indblik i, hvordan et fælles sprog for omsorg kan være med til at styrke både kvaliteten i dagtilbud og de relationer, børn møder hver dag.Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår og medforfatter til bogen ”Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud”.Se mere om Omsorgsgrebet her.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 
  143. En skole med plads til krop, fællesskab og tryghed. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge 25.06.2026 23min

  ”Det er en fuldstændig sejlivet myte at tro, at den progressive pædagogik eller reformpædagogikken har indfundet sig i skolen.”Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om den skole, vi har i dag – og den skole, vi kunne skabe, hvis vi tog afsæt i det, vi ved om børn, læring og udvikling.I de senere år har debatten om skolen ofte handlet om børnesyn. Men ifølge Louise Klinge bygger den danske folkeskole stadig på mange af de samme strukturer, som den gjorde for generationer siden.Klasseværelset, skemaet og forestillingen om, at alle børn skal lære det samme på samme tid, fylder fortsat. Og det er selvom forskning peger på, at børn lærer gennem nysgerrighed, relationer, leg, deltagelse og bevægelse.Programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om, hvorfor så mange børn fortsat oplever skolen som et sted, de skal tilpasse sig, frem for et sted, der tager afsæt i deres behov og måder at lære på.”Der er ikke nogen, der hellere vil lære end børn,” siger Louise Klinge.I programmet fortæller hun også om sin vision for en mere menneskevenlig skole, hvor der er plads til både kroppen, fællesskabet, trygheden og den faglige fordybelse.”Drømmeskolen kunne i høj grad ligne en SFO, med en hel masse faglig fordybelse,” siger hun.Lyt med og få et indblik i, hvorfor Louise Klinge mener, at fremtidens skole ikke kræver et nyt børnesyn – men at vi faktisk begynder at omsætte det børnesyn, vi allerede har, til praksis.Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker. Hun sidder desuden i Børnerådet og i styregruppen for Skole i morgen og er en del af forskernetværket NO!SE.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. 
• 
  142. Børn mærker, om du har dem på sinde. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge 18.06.2026 19min

  ”En god relation, det er der, hvor der er et grundlæggende positivt mønster af positive følelser og forventninger og nogle gode samspil.”Sådan siger Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om relationer mellem børn og voksne – og om hvad der egentlig kendetegner en god relation.For hvornår opstår en relation? Kan man skabe gode relationer til alle børn? Og hvad gør man som fagperson, når relationen bliver præget af irritation, negative forventninger eller gentagne konflikter?Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om relationskompetence og om de små samspil, der over tid bliver til relationer.I programmet beskriver Louise Klinge, hvordan relationer ikke opstår på én gang, men bygges gennem mange, små møder mellem mennesker. Et smil, et blik, et navn eller en oprigtig interesse kan være med til at skabe positive forventninger og tillid.Samtidig peger hun på, at relationer ikke er statiske. Også relationer, der er præget af frustrationer eller negative mønstre, kan ændres.“Vi kan altid nå derhen, fordi hvis der har været negative samspil eller negative forventninger, så kan vi justere på det, og så kan vi ændre relationen,” siger Louise Klinge.Lyt med og få et indblik i, hvordan relationer opstår, hvorfor de er afgørende for børns trivsel og udvikling, og hvordan små handlinger kan gøre en stor forskel i mødet mellem børn og voksne.Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker.  Hun er også forfatter til en række bøger. Hun sidder desuden i Børnerådet og i styregruppen af Skole i morgen, og er en del af forskernetværkene NO!SE.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 
  141. Når børn skal udvikle sig, har de brug for at være trygge. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge 04.06.2026 19min

  ”Der er virkelig mange misforståelser ude at gå i debatten om børnesyn. Og ret frustrerende misforståelser, fordi der kommer til at ske nogle polariseringer ud fra noget, som ingen rigtig mener.”Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om det såkaldte nye børnesyn – og om misforståelserne i debatten.For er børnesynet overhovedet nyt? Betyder det, at børn bare skal have lov til at gøre, hvad de vil? Og hvorfor er debatten om børn, opdragelse og pædagogik blevet så polariseret?Programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om et børnesyn, som mange forbinder med nyere pædagogiske strømninger, men som ifølge Louise Klinge bygger på tanker om mennesker, læring og udvikling, der kan spores flere tusinde år tilbage.“Når mennesker gør noget, der er uhensigtsmæssigt, så er det, fordi der er nogle behov, der ikke er blevet dækket, eller nogle færdigheder, der ikke er blevet udviklet,” siger hun.Louise Klinge gør op med forestillingen om, at et ressourceorienteret børnesyn handler om manglende grænsesætning eller om at lade børn gøre, hvad de vil.“Alle mennesker kommer indimellem til at gøre noget, som er virkelig uhensigtsmæssigt, og der skal helst være nogen, der hjælper med at stoppe dem,” siger hun.I programmet taler Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge om, hvorfor modstanden mod børnesynet kan vokse i en tid, hvor mange lærere og pædagoger oplever stigende afmagt, flere børn i mistrivsel og mangel på ressourcer.“Det er en lavthængende frugt. Men det er en meget giftig frugt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen om tendensen til at forklare problemerne med børnenes manglende vilje eller forældrenes manglende grænsesætning.Lyt med og få et indblik i, hvad et moderne børnesyn egentlig bygger på. Og hør, hvorfor Louise Klinge mener, at meget af den aktuelle debat handler om noget, som ingen reelt argumenterer for.Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker.  Hun er også forfatter til en række bøger. Hun sidder desuden Børnerådet og i styregruppen af Skole i morgen, og er en del af forskernetværkene NO!SE.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
• 
  140. Vi skal gå den smukke omvej i samtalen om de store følelser. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau 28.05.2026 19min

  Nogle gange kan det give noget mere at tage en omvej. Eksempelvis når omvejen er smukkere og giver flere indtryk på turen. Det er sådan, vi skal tænke det, når børn ind i mellem pludselig taler om noget helt andet – midt i den alvorlige samtale.Det fortæller Susanne Schwartau i denne uges ”Pædagogisk kvarter”. Hun kalder det ”Marguerite-ruten”, når børn ofte tager de små omveje i samtaler om store følelser.For hvad betyder det, når et barn pludselig begynder at tale om fodbold, fjolle, bliver stille eller skifter emne midt i en sårbar samtale? Er barnet færdigt med samtalen – eller er der noget andet på spil?Det taler programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen med Susanne Schwartau om i tredje afsnit af temaet om børn og store følelser.Ifølge Susanne Schwartau er de små omveje i samtalen ofte barnets måde at regulere sig selv på.“Det kan simpelthen være, at de har brug for lige at regulere sig selv. Tænke: Puha, jeg skal lige kunne trække vejret,” siger hun.I programmet beskriver hun, hvordan voksne let kan komme til at tro, at barnet forsøger at undgå emnet eller spilde tiden. Men ofte sker der noget vigtigt i de små afstikkere.“Der var nogle børn, hvor jeg opdagede, at jeg fik informationer på Marguerite-ruten, som jeg aldrig ville have fået inde i selve temaet,” siger Susanne Schwartau.Samtalen handler også om, hvordan børn har brug for at mærke kontrol og tryghed i svære samtaler – og hvordan voksne kan blive bedre til at følge barnets spor i stedet for at presse samtalen fremad.“Vi kan ikke forcere noget, og vi skal huske, at nogle gange ligger al værdien i mellemrummene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Lyt med og få et indblik i, hvorfor de små omveje i samtalen nogle gange er det, der gør, at børn tør vende tilbage til det svære.Susanne Schwartau er socialpædagog, psykoterapeut, forfatter til bogen ”Fra tavshed til trivsel” og indehaver af selvindsigt.comAnja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Skriv dig op til vores nyhedsbrev
• 
  139. Vi skal blive lidt længere, når børn taler om de store følelser. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau 21.05.2026 17min

  “Vi voksne vil så gerne hjælpe børnene videre. Men det vigtigste er, at vi finder en måde at blive sammen med de her børn og deres følelser.”Sådan siger Susanne Schwartau i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor samtalen fortsætter om børn og store følelser – og denne gang med fokus på, hvordan vi faktisk taler med børn om det svære.For hvad gør man som voksen, når barnet bliver ked af det, vredt eller lukker i? Hvordan undgår man at hoppe direkte til at ville finde løsningen? Og hvordan bliver man længe nok i samtalen til, at barnet føler sig forstået?Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Susanne Schwartau om, hvorfor mange voksne hurtigt kommer til at aflede, forklare eller fikse – selv når intentionen er omsorg.“Det er ikke sikkert, man mærker det. Det er simpelthen noget, man beslutter sig for. At man tænker: Jeg ved, at jeg kan have lyst til at gå i fikser-mode. Så ergo er det en bevidst beslutning at sige: Jeg bliver her lige nu,” siger Susanne Schwartau.I programmet fortæller hun også om det, hun kalder at “folde samtalen ud”. Altså at blive ved med at være nysgerrig på det, barnet fortæller, i stedet for hurtigt at tro, man har forstået problemet.Lyt med og få et indblik i, hvordan voksne kan blive mere nærværende og nysgerrige i samtaler med børn, og hvorfor det nogle gange vigtigste ikke er at løse problemet, men at blive i følelsen lidt længere.Susanne Schwartau er socialpædagog, psykoterapeut og forfatter til bogen Fra tavshed til trivsel.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 
  138. Hvorfor er det så svært for mange voksne at tale med børn om store følelser? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau 18.05.2026 17min

  “Mange siger, at det er fordi, de ikke vil gøre barnet ked af det. Men i virkeligheden kan der også ligge noget i, at jeg ikke vil gøre mig selv ked af det.”Sådan siger Susanne Schwartau i denne uges “Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om, hvorfor mange voksne har svært ved at tage samtalerne med børn og unge om store følelser.For hvad er det egentlig, der sker i os voksne, når børn bliver kede af det, vrede eller sorgfulde? Hvorfor får vi lyst til at trøste hurtigt, fikse problemet eller tale udenom det svære? Og hvad betyder det for barnet, når de voksne ikke tør blive i følelsen sammen med dem?Det taler Susanne Schwartau med Anja Kristine Hvidberg Olsen om med udgangspunkt i bogen “Fra tavshed til trivsel”, som hun for nylig har udgivet.Ifølge Susanne Schwartau handler voksnes berøringsangst ofte ikke kun om barnet, men også om de følelser, der bliver vækket i dem selv.I programmet beskriver hun, hvordan børn typisk reagerer på to måder, når voksne forsøger at lukke følelserne ned eller hurtigt fikse dem. Nogle børn skruer op for følelserne for at blive hørt. Andre lukker helt ned.“De kan simpelthen tænke: Okay, jeg var for meget. Eller mine følelser var for meget,” siger Susanne Schwartau.Hun fortæller, hvordan man som voksen kan begynde med sig selv og blive mere opmærksom på egne følelser og reaktioner, hvis man skal kunne være trygt sammen med børn i det svære.Lyt også til program 106, hvor Susanne Schwartau fortæller sin egen historie om, da hun som barn blev anbragt. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 
  Pædagogerne skal tage magten over faget tilbage. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bent Madsen (Genudgivelse) 07.05.2026 17min

  Pædagogerne var nogle af velfærdssamfundets frontløbere for 40-50 år siden. Pædagogikken var et magtfuldt fag, der var med til at forme samfundet, og det skabte en enorm energi og selvtillid til det pædagogiske fag. Den magt skal pædagogikken erobre tilbage, mener Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.  Bent Madsen mener, at pædagogikken bør fylde langt mere i samfundsdebatten, fordi den ifølge ham rummer svar på en lang række af de udfordringer om ikke mindst mistrivsel, som samfundet har i dag.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og cand.pæd. i pædagogisk psykologi samt forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
• 
  Ned med tempoet. Hvorfor skal pædagogik gå så stærkt? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bent Madsen (genudgivelse) 30.04.2026 20min

  ”Vi behøver ikke flere forskningsprojekter, der beviser, at hvis pædagogik skal lykkes, så skal der være tid, rum og kontinuitet til at skabe tillid og tryghed. Det har pædagoger sagt hele tiden.” Sådan siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion.  Han ser at tempoet er blevet skruet alt for højt op for børn og unge, og hvor mål i dagtilbud og skole mere handler om at nå noget inden for en bestemt tidsramme end at børnene trives.Hvad det opskruede tempo betyder for børnene, taler Bent Madsen om sammen med programmets faste medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen.Anja ser en fare for at de mange krav om hastighed også får aftryk på den pædagogiske hverdag, hvor man risikerer at sætte kerneopgaven til side for at nå de mange mål, som er udstukket administrativt. Så hvordan kan vi selv sænke tempoet for os selv og børnene?Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
• 
  137. Alt det, vi giver opmærksomhed, får vi mere af. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Tina Emborg Sørensen 23.04.2026 20min

  ”Når vi leder efter det, der lykkes, begynder det at vokse,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.I denne uges ”Pædagogisk kvarter” handler det om det ressourceorienterede børnesyn – og hvad der sker, når pædagoger bevidst retter blikket mod det, børnene kan, i stedet for det, de ikke kan.Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, taler med Tina Emborg Sørensen, der er pædagogisk leder i Dagtilbuddet Akkaleje i Roskilde Kommune.Her arbejder de målrettet med at se børn som ressourcefulde – også når noget er svært.“Vi insisterer på at få øje på, at børn er ressourcefulde. De ved ret meget om sig selv og kommunikerer på mange måder – også når det ikke er med ord,” siger Tina Emborg Sørensen.Når de voksne ændrer blik, ændrer det også dynamikken i børnegruppen. Børnene begynder i højere grad at få øje på hinandens styrker – og deres egen betydning i fællesskabet, fortæller Tina Emborg Sørensen.“Børn får øje på ressourcerne i hinanden og i sig selv. At de faktisk kan være betydningsfulde for andre børn,” siger hun.Men det kræver en vedvarende indsats. For i en travl hverdag, hvor konflikter opstår, og tempoet er højt, kan det være lettere at reagere på det, der går galt, end at blive nysgerrig på det, der ligger bag.Ifølge Anja Kristine Hvidberg Olsen spiller de voksne en afgørende rolle i, hvordan børn bliver set – både af sig selv og af hinanden.“Børnene kigger på os. De aflæser, hvad vi synes om det enkelte barn. Det er sådan, status bliver skabt i børnegruppen,” siger hun.I episoden får du også et konkret indblik i, hvordan man kan arbejde ressourceorienteret i praksis. Også i de situationer, hvor noget er svært.“Vi vokser alle sammen, når nogen kigger på os med gavmilde øjne,” siger Tina Emborg Sørensen.Lyt med og få et indblik i, hvordan et ressourceorienteret børnesyn kan styrke både relationer, fællesskaber og børns oplevelse af sig selv.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 
  136. Vi skal turde følge vores pædagogiske dømmekraft. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Karina Kejlstrup 16.04.2026 20min

  ”Alle børn har ikke det samme behov. De er forskellige, og så skal vi også gøre pædagogikken forskellig”. I denne uges ”Pædagogisk kvarter” handler det om at følge sin intuition og pædagogiske dømmekraft – og hvordan man så lykkes med det i en presset og travl hverdag. Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, taler med Karina Kejlstrup, der er pædagogisk leder i Dagtilbuddet Nordstjerne, som er et dagtilbud i Roskilde Kommune.”Vi skal som pædagoger turde følge den intuition, der opstår omkring et barn. Vores dømmekraft bliver vigtig, fordi vi ofte står og skal tage hurtige beslutninger,” siger Karina Kejlstrup, der har fravalgt faste pædagogiske tilgange eller metoder og i stedet vil fremme den enkelte pædagogs dømmekraft.Når pædagogikken ikke ligger fast i én metode, bliver det afgørende, at medarbejderne kan justere undervejs – og at der er plads til at ramme ved siden af.“Man må gerne fejle. Så har vi en dialog omkring det,” siger Karina Kejlstrup.Hun peger på, at en fleksibel pædagogik kræver psykologisk tryghed, stærke relationer mellem kolleger og en kultur, hvor man tør forstyrre hinandens praksis og hjælpe hinanden i situationen.I Dagtilbuddet Nordstjernen arbejder de blandt andet med korte faglige sparringer midt i hverdagen – det, de kalder gulvsparring – hvor små justeringer kan gøre en stor forskel.“Alle de der små justeringer i praksis, det gør en verden til forskel for barnet og for de voksne,” siger Karina Kejlstrup.Lyt med og få et indblik i, hvordan pædagogikken kan tilpasses det enkelte barn, og hvad det kræver at skabe en praksis, hvor faglig dømmekraft er det vigtigste redskab.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 
  135. Ser børnene sukkerskærm eller grøntsagsskærm? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og David Madsen 09.04.2026 20min

  Kan børne-tv være designet til at få børnene til at gøre noget, der er imod deres egne interesser?Ja, det kan det, fortæller psykolog David Madsen, der som psykolog arbejder med digital afhængighed og hjælper børn, unge og voksne til en bedre balance mellem det digitale og det analoge liv.Han fortæller i podcasten ”Pædagogisk kvarter”, hvordan børneindhold er designet til at fastholde børnene klinet til skærmen ene og alene for at udnytte deres skærmforbrug til kommercielt formål, der blandt andet handler om at høste en masse data, som bruges til at ramme dem med annoncer.“Der er dele af teknologien, som er bygget op omkring en markedslogik, hvor de tjener deres penge på vores tid og opmærksomhed,” siger David Madsen.Programmet er det tredje i en lille trilogi, hvor David Madsen taler med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen om behovet for, at vi sætter langt mere fokus på brugen af sociale medier og skærme i både hjemmet og dagtilbuddet.For David Madsen er det ikke skærmen i sig selv, der er problemet. Det er indholdet. Og han skelner derfor mellem det, han kalder “sukkerskærm” og “grøntsagsskærm”.Mens grøntsagsskærmen kan understøtte relationer, fordybelse og udvikling, er sukkerskærmen kendetegnet ved indhold, der er designet til at fastholde opmærksomhed længst muligt – også selvom det ikke er i barnets interesse.Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil, når børn fastholdes på skærmen – og hvordan voksne kan være med til at give dem noget af friheden tilbage.David Madsen er psykolog i psykolog- og lægehuset Dabeco. Han har desuden en efteruddannelse i Acceptance and Commitment Therapy.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 
  134. Når vi får styr på skærmforbruget, får børnene friheden tilbage. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og David Madsen 02.04.2026 19min

  “Der er rigtig meget, der bliver taget fra os i den her teknologiske tidsalder. Når man får styr på det her, så giver man friheden tilbage til forældrene, til forældreskabet, til børnene.”Sådan siger psykolog David Madsen i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, der handler om de voksnes skærmbrug, og hvad det betyder for børn og for det pædagogiske arbejde i dagtilbud.Gæst i programmet er igen David Madsen, der arbejder med digital afhængighed og snart udkommer med bogen Koordinater, der netop handler om at sætte retning for børn og unge i en digital verden.I en samtale med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller han, at det ikke kun handler om børnenes skærmtid. Det handler i høj grad om de voksnes.For når opmærksomheden flyttes fra barnet til skærmen, kan det få betydning for både tilknytning, tryghed og sprogudvikling.Selv korte afbrydelser i kontakten kan mærkes – og det er ikke kun et spørgsmål om hjemmet, men også om hverdagen i dagtilbuddet.“Det her, det er fra vugge til grav,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og peger på, at mennesker er dybt afhængige af kontakt og nærvær.Og skærmen er ikke neutral, når den er til stede i dagtilbuddet. Heller ikke selvom den bruges som arbejdsredskab.“For børn er det ikke en arbejds-iPad. De ser jo et underholdningsunivers,” siger David Madsen.Begge peger på, at pædagoger har en vigtig rolle både i at skabe tydelige rammer i dagtilbuddet og i at gå i dialog med forældre om børns digitale liv.Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil i de små øjeblikke af kontakt. Og hør, hvorfor arbejdet med skærme i virkeligheden også handler om at give tid, nærvær og frihed tilbage til børn og voksne.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Link til det kursus, som David Madsen omtaler.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 
  133.“Er det børnene, der bruger teknologien. Eller er det teknologien, der bruger børnene?” Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og David Madsen 26.03.2026 20min

  “Det er vores liv. Men det er også en barndom, det er et småbørnsliv, og det er et forældreskab.”Sådan siger psykolog David Madsen i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, hvor vi ser nærmere på, hvad sociale medier og digitale vaner betyder for børn – og for det pædagogiske arbejde i dagtilbud.Gæst i programmet er David Madsen, der som psykolog arbejder med digital afhængighed og hjælper både mennesker og kommuner med at skabe bedre balance mellem det digitale og det analoge liv.I afsnittet peger han på, at børn i dag vokser op i en virkelighed, hvor deres opmærksomhed konstant bliver udfordret af teknologier, der er designet til at fastholde den.“Er det os, der bruger teknologien, eller er det teknologien, der bruger os?” spørger David Madsen, der mener, at man også som pædagog er nødt til at forholde sig til børnenes digitale liv.For pædagoger får det nemlig helt konkrete konsekvenser i hverdagen, fortæller David Madsen. Børn kan have sværere ved at finde ro, ved at indgå i relationer og ved at fastholde opmærksomhed, fordi de er vant til konstant stimulation fra skærme.“Relationer og det bærende i dem, det er jo vores nærvær,” siger programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.David Madsen udfordrer forestillingen om, at skærmen kan fungere som en pause i dagtilbud eller hjemme.“Ipad-pausen, det er simpelthen noget, vi er nødt til at tage ud af vores vokabular,” siger David Madsen.Skærmen skaber nemlig ikke ro, selvom vi måske forledes til at tro det, når vi ser på børnene.I stedet kan den ydre ro nemlig dække over og forstærke indre uro.Samtalen peger samtidig på en risiko for, at børn kan gå under radaren. For når et barn sidder stille foran en skærm, kan det se roligt ud – men det betyder ikke nødvendigvis, at barnet trives.Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil for børn, når skærmen fylder en stor del af børnelivet. Og hvordan det påvirker pædagogers arbejde med relationer, opmærksomhed og trivsel i dagtilbud.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 
  132. Fra kursus til kultur: Når Marte Meo bliver en fælles metode. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Marianne Morsing Hansen 19.03.2026 18min

  Hvad sker der, når pædagoger oplever, at det, de gør, faktisk virker?I denne uges ”Pædagogisk kvarter” taler dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen med Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan hun har arbejdet målrettet med at implementere Marte Meo i fire dagtilbud.I Dagtilbud Vest i Varde Kommune, hvor Marianne Morsing Hansen er leder, begyndte arbejdet med Marte Meo med få medarbejdere på kursus. Men hurtigt skete der noget. Motivation og nysgerrigheden spredte sig i takt med, at medarbejderne så, at det virkede.Flere af kollegerne ville også med. Og metoden voksede fra enkeltstående forløb til en fælles faglig tilgang.Alle medarbejdere skal i dag igennem en grunduddannelse i Marte Meo og med støtte fra en særlig intern Marte Meo-konsulent, der arbejder tæt på praksis, har de skabt en hverdag, hvor medarbejdere får konkrete redskaber – og hurtigt kan se effekten i samspillet med børnene.Sammen med vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Marianne Morsing Hansen om, hvordan motivationen opstår, når man lykkes, hvordan det kan sprede sig i en organisation – og hvad det kræver af ledelsen at holde fast.Programmet er en fortsættelse af sidste uges program, der fortæller mere om metoden Marte Meo.Marianne Morsing Hansen er dagtilbudsleder for Dagtilbuddet Vest i Varde Kommune.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
• 
  131. Sådan løftede de trivslen hos børn og medarbejdere. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Marianne Morsing Hansen 12.03.2026 19min

  ”Vi ser en effekt hos barnet meget, meget hurtigt.”Sådan siger dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”.Sammen med programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen sætter hun spot på metoden Marte Meo og dens betydning for kvaliteten i dagtilbud.Marianne Morsing Hansen er dagtilbudsleder for Dagtilbuddet Vest i Varde Kommune. Det vil sige, at hun er leder for i alt fire dagtilbud.Da hun trådte til for seks år siden, var der behov for at løfte kvaliteten. Og Marianne Morsing Hansen valgte at arbejde systematisk med Marte Meo i de fire dagtilbud.Marte Meo er en videobaseret analysemetode, hvor pædagoger filmer korte situationer fra hverdagen – for eksempel en spisesituation eller en leg – og analyserer samspillet mellem barn og voksen for at få øje på, hvad der allerede virker i relationen.“Marte Meo betyder ved egen kraft, og meget kort så er det en videobaseret analysemetode, som handler om at få øje på alt det, vi lykkes med i samspillet, men i virkeligheden også hvad det er, der er børnenes udviklingsbehov,” forklarer programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.Marianne Morsing Hansen fortæller, at arbejdet med metoden hurtigt gav effekt og styrkede kvaliteten i arbejdet med børnene. Og det samme har Anja Kristine Hvidberg Olsen oplevet flere steder.“Det er ret vildt, hvor hurtigt der sker konkret ændring i praksis, som vi kan se,” siger hun.I Dagtilbuddet Vest bruges videooptagelserne blandt andet i situationer, hvor medarbejderne oplever, at relationen til et barn er udfordret. Her kan analysen hjælpe med at få øje på små justeringer i samspillet, der kan styrke kontakten mellem barn og voksen.“Det er den voksne, der skal justere sig i forhold til barnet,” siger Marianne Morsing Hansen, der også fortæller om den skepsis, mange medarbejdere kan føle i starten, når kameraet bliver taget frem – og hvordan og hvorfor den hurtigt forsvinder.Lyt med og hør, hvordan Marte Meo gav pædagoger i Dagtilbuddet Vest i Varde et skarpere blik for samspillet med børnene. Og hvordan små justeringer i den voksnes måde at møde barnet på kan skabe mærkbare forandringer i hverdagen.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.